Nævnet stadfæstede i december 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien, født i 1981. Indrejst i august 2004. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at han var konverteret til islam og havde giftet sig med en muslimsk kvinde. Ansøgeren fik herefter problemer med sin familie og Shiv Sena, der er et hindu parti bestående af meget religiøse personer, og som ansøgerens broder var medlem af. Ansøgeren var tillige blevet anholdt og tilbageholdt af politiet i én dag på baggrund af en falsk anmeldelse fra ansøgerens broder og moder. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde været menigt medlem af de legale partier All India Crime Prevention Sociaty og Bhartiya Janta Party, at ansøgeren ikke havde udført aktiviteter, der havde profileret ham i offentligheden, at ansøgeren under sit ophold i Danmark i 2003 konverterede fra hinduismen til islam, og at han efterfølgende blev gift med en herboende muslimsk kvinde. Tilbageholdelsen hos politiet var kortvarig, idet ansøgeren blev løsladt uden sigtelser den følgende dag. Problemerne med Shiv Sena havde ligeledes været af begrænset omfang. Endvidere var konflikten med familien en privat konflikt, som ikke i sig selv var asylretlig relevant. Sammenfattende fandtes de af ansøgeren påberåbte forhold vedrørende ovennævnte konflikter i øvrigt ikke at have haft en sådan omfang og intensitet, at de kunne sidestilles med en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse. Ansøgeren måtte i givet fald henvises til at tage ophold et andet sted i Indien eller til at søge beskyttelse hos en relevant overordnet myndighed. Det er herved indgået i Flygtningenævnets vurdering, at muslimer udgør en stor mindretalsgruppe i Indien, og at myndighederne ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger ikke understøtter overgreb mod muslimer eller folk, der er konverteret til islam. Flygtningenævnet fandt herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller at ansøgeren ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ind/2005/2
