Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Indien, født 1978. Indrejst i februar 2005. Ansøgeren havde vedrørende asylmotiv oplyst, at hun er lesbisk, samt at hendes farbrødre ville gifte hende bort. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, at ansøgeren ikke havde udført aktiviteter, der havde profileret hende i forhold til myndighederne, at ansøgeren aldrig havde haft problemer med myndighederne, og at hun udrejste legalt. Endvidere måtte det tillægges vægt, at hverken myndighederne eller ansøgerens familie havde kendskab til hendes seksuelle observans. Ansøgerens frygt for, at hendes farbrødre vil slå hende ihjel, beroede alene på formodninger. Det bemærkedes herved, at ansøgeren hverken var blevet efterstræbt af familien eller på anden måde var blevet truet, og at farbrødrene finansierede rejsen til Norge og ansøgerens studier. Ansøgerens mulige øvrige uoverensstemmelser med farbrødrene var efter det foreliggende ikke et forhold, der kunne begrunde asyl. Efter det foreliggende kunne det, uanset de generelt vanskelige forhold for homoseksuelle i ansøgerens hjemland, derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk.1, eller at hun skulle være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ind/2005/1
