Nævnet stadfæstede i august 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er sunni muslim fra Hyderabad, Indien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Indien frygter at blive dræbt af de personer, som overfaldt ham, fordi han havde slagtet en ko. Endvidere frygter han at blive straffet af myndighederne. Ansøgeren har på en række punkter forklaret upræcist om hændelsesforløbet forud for udrejsen, blandt andet vedrørende navnet på slagterforretningen og den pågældende slagtermedarbejder, vedrørende de mænd der forfulgte ham, vedrørende længden af tidsrummet mellem overfaldet og udrejsen, og vedrørende en eventuel verserende sag ved myndighederne. Ansøgerens antagelser om, at han er blevet identificeret – eventuelt gennem optagelse af et foto – og at mændene aktuelt vil efterstræbe ham, er alene baseret på formodninger. Endvidere må det tillægges vægt, at ansøgerens deltagelse i slagtningen varede fem til ti sekunder, at den foregik ”det sædvanlige sted” bag slagterforretningen, og at ansøgeren afventede visum inden udrejsen. Endelig ansøgte ansøgeren først om asyl cirka otte måneder efter indrejsen, da han blev anholdt af politiet. På denne baggrund, og da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at han skulle være blevet identificeret i forbindelse med slagtningen af en hellig ko, og at han af denne grund skulle være efterstræbt af fanatiske hinduer. Ansøgeren fremstår i øvrigt helt uprofileret. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” indi/2012/1
