Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Indien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk og religiøs Sikh fra Indien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Indien frygter sin søns svigerfamilie. Hendes søn, [A], indgik i 2007 ægteskab imod svigerfamiliens vilje. Ansøgeren frygter, at svigerfamilien vil tage hævn for at for at opnå æresoprejsning. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i Indien levede i frygt på grund af sønnens ægteskab, og efter at hendes ægtefælle var død i 2011, så hun sig nødsaget til at sælge sit hus, hvorefter hun skiftevis boede hos forskellige familiemedlemmer. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens søn i [efteråret 2007] indgik et ægteskab imod hans svigerfamilies vilje. Som fastslået i Flygtningenævnets afgørelse [fra vinteren 2009] i hendes søns sag, kan nævnet ikke afvise, at den kvindelige ansøgers søns svigerfamilie efter ægteskabet ønskede at beskytte familiens ære ved at stræbe ansøgerens søn efter livet. Ved bedømmelse af ansøgerens og hendes søns sag finder nævnet, at ansøgerens påberåbte asylmotiv må anses for afledt af hendes søns konflikt i Indien. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren fortsat har kunnet opholde sig i sit hjem frem til 2011 uden at være blevet udsat for direkte trusler. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens ægtefælle omkom ved en trafikulykke i 2011, og at ansøgeren efterfølgende måtte sælge sit hus og tage ophold hos forskellige familiemedlemmer. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke har været udsat for direkte trusler rettet mod hende, men alene har næret en frygt for, hvad hendes søns svigerfamilie eventuelt kunne foretage sig mod hende. Nævnet finder herefter, at det i forhold til ansøgeren skal vurderes, om hun efter sin ægtefælles død, har kunnet oplyse omstændigheder, der peger i retning af, at hendes søns svigerfamilie fortsat vil udgøre en fare for hende. Nævnet finder ikke, at ansøgerens frygt for at blive udsat for en hævnaktion fra sin søns svigerfamilies side, har en sådan intensitet, at dette kan anses for asylbegrundende. Nævnet bemærker særskilt, at det alene beror på ansøgerens formodning, at et trafikuheld, der medførte hendes ægtefælles død i 2011, kan sættes i forbindelse med et hævnmotiv fra hendes søns svigerfamilies side. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at konflikten med hendes søns svigerfamilie har en sådan karakter og intensitet, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. indi/2016/3/lrn
