Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk punjabi og hindu født i Gurdas Pur, Punjab, Indien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Indien frygter, at han vil blive slået ihjel af sin ægtefælles familie, idet de blev gift uden familiens samtykke. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Indien frygter, at han vil blive fængslet, idet han har optaget et lån, som han ikke har tilbagebetalt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han mødte […], sin nuværende ægtefælle, da han var omkring 16 eller 17 år. De indledte et forhold, og efterfølgende forsøgte de i en periode på fire til fem år at overtale hendes familie til at acceptere, at de blev gift. [Ægtefællens] familie kunne ikke overtales, og de truede flere gange ansøgeren med, at de ville slå ham ihjel, såfremt forholdet ikke sluttede. Herefter besluttede ansøgeren og [hans ægtefælle] at tage ophold i et bjergområde omkring syv til otte timer fra Gurdas Pur. [Ægtefællens] brødre arbejdede for det indiske politi, og i 2013 opsøgte en af brødrene ansøgeren og [ægtefællen] i bjergområdet. [Ægtefællens] broder ankom sammen med nogle andre mænd, og de slog ansøgeren og bortførte [hans ægtefælle]. Ansøgeren har ikke efterfølgende set [sin ægtefælle]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre henvist til, at han tre til fire måneder før udrejsen af Indien optog et lån på 800.000 rupees i Punjab National Bank. Han oplyste banken, at pengene skulle finansiere købet af en taxi. Det reelle formål med lånet var finansiering af ansøgerens udrejse. Af låneaftalen fremgik det, at såfremt lånet ikke var tilbagebetalt om fem år, ville renten på lånet stige med det dobbelte. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med sin ægtefælles familie og med myndighederne som følge af lånoptagelse, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han skulle være eftersøgt af ægtefællens familie fremstår usammenhængende og divergerende. Nævnet har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at ansøgeren som asylmotiv har angivet, at han er forfulgt af en familie, som han efter sin egen forklaring har haft kendskab til i 4-5 år, men at han ikke kender navnene på familiemedlemmerne, ligesom han ikke kender sin ægtefælles efternavn eller er i stand til at redegøre nærmere for ægtefællens og hendes families forhold. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor lang tid han boede i bjergene, om hændelsesforløbet i forbindelse et overfald i bjergene og om et møde med en eller to af ægtefællens brødre i Tyskland. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han er blevet opsøgt en eller flere gange af ægtefællens familie samt hvornår. Dertil kommer, at den af ansøgeren opgivne kronologi i hændelsesforløbet hverken passer med eller uden de nævnte divergenser om opholdet i bjergene, længden af ansøgerens skolegang og hans alder. Ansøgeren har ikke under mødet i Flygtningenævnet været i stand til at svare uddybende på spørgsmål om sin konflikt eller redegøre for de nævnte divergenser og huller i kronologien, som Flygtningenævnet ikke finder alene kan forklares ved ansøgerens pressede tilstand. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens manglende betaling af et lån, som han efter sin egen forklaring optog på svigagtigt grundlag, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at banken efter ansøgerens oplysninger har sikkerhed for lånet, og han ikke har sandsynliggjort, at han vil blive idømt en straf, der er uproportional i forhold til dansk retstradition, såfremt banken ikke opnår dækning ved realisation af sikkerhedsstillelsen. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Indien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. indi/2015/1
