Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger samt et barn, der har oplyst at være bidoonere (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være bidoon, etnisk araber og shia muslim fra Kuwait City, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at miste sin svigerfamilie, idet de er overvåget af de kuwaitiske myndigheder, som følge af deres deltagelse i en demonstration. Ansøgeren har videre henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait, idet bidoonere ikke kan få udstedt dokumenter i Kuwait. Endvidere har bidoonere hverken adgang til skoler eller lægehjælp på offentlige hospitaler. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle, [Æ], og hans fire brødre, [M], [H], [F] og [N], deltog i en demonstration [i foråret] 2015 i Sulaibiya. Ansøgeren har videre oplyst, at myndighederne i Kuwait blev bekendt med deres deltagelse i demonstrationen, hvorefter de opsøgte ansøgerens bopæl flere gange. Ægtefællen kunne derfor kun ind i mellem opholde sig på bopælen i skjul. Ansøgeren og hendes svigerfamilie besluttede derefter af udrejse af Kuwait. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin identitet eller sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden. I relation til identiteten bemærkes, at ansøgeren og hendes familiemedlemmer til de græske myndigheder har oplyst, at de er irakiske statsborgere, ligesom ansøgeren til de græske myndigheder har oplyst et andet navn end opgivet til de danske myndigheder. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun har været i besiddelse af et falsk irakisk pas, og hvad der skete med rejsepapirerne, ligesom hun har afgivet en skiftende og usikker forklaring om, hvorvidt hun havde den fremlagte fødselsattest med til det første møde med Udlændingestyrelsen, og om fra hvem og hvornår hun fik fødselsattesten udleveret. Det bemærkes, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at falske kuwaitiske dokumenter er nemme at fremskaffe. Ansøgeren har tillige udvist manglende kendskab til forskellen på rettighederne for henholdsvis registrerede og uregistrerede bidoonere i Kuwait. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret utroværdigt, divergerende og usikkert om en række andre forhold. Blandt andet har ansøgeren forklaret utroværdigt om, hvordan ansøgeren efter Udlændingestyrelsens afslag er kommet i kontakt med sin ægtefælle, der nu angiveligt befinder sig i London, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hendes ægtefælle selv valgte ikke at udrejse sammen med resten af familien, eller om han var forsvundet på tidspunktet for familiens udrejse. Ansøgeren har endvidere forklaret meget usikkert og afglidende om datoen for den demonstration, som hendes ægtefælle angiveligt deltog i, hvor mange gange hendes husstand blev opsøgt af myndighederne, og om hvor mange myndighedspersoner, der da var til stede. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Den foretagne sproganalyse kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke har oplyst om konflikter i andre lande, herunder Irak. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det bemærkes, at heller ikke de generelle forhold for bidoonere i Kuwait kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/4/mme
