Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra et ukendt land. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk tigrini og kristen af trosretning fra Keren, Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive indkaldt til militæret i Eritrea. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som 8-årig rejste til Sudan med sin mor. Som 15-årig opholdt ansøgeren sig i Eritrea i en til to måneder, hvorefter han rejste tilbage til Sudan og opholdt sig frem til sin udrejse til Europa i 2015. Ansøgeren har videre oplyst, at mens han opholdt sig i Eritrea, blev han tilbageholdt i fire timer af de eritreiske myndigheder, der ville rekruttere ham til militæret. Ansøgeren flygtede herefter ved at kravle over hegnet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er statsborger i Eritrea til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden og ikke stemmer overens med en gennemført sprogtest af ansøgeren, jf. ovenfor. Flygtningenævnet kan som følge heraf ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke har fremlagt id-kort eller andet, der kan bekræfte ansøgerens identitet eller statsborgerskab. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår han har opholdt sig i Eritrea. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han flyttede til Sudan sammen med sin mor, da han var otte år gammel, og at han boede i Sudan til han var 15 år, hvorefter han rejste tilbage til Eritrea, hvor han blev i en måned. Ansøgeren rejste derefter retur til Sudan, hvor han opholdt sig i fem år. Han tog derefter som 20-årig tilbage til Eritrea, hvor han opholdt sig frem til sin udrejse af Eritrea i slutningen af september 2015 – dvs. til han var 28 år. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han flyttede til Sudan sammen med sin mor, da han var otte år gammel, at han boede i Sudan til han var 15 år, hvorefter han flyttede til Eritrea i to måneder. Ansøgeren rejste herefter tilbage til Sudan, hvor han var indtil 2016, hvor han rejste til Europa. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han rejste med sin mor til Sudan, da han var otte år, at han var en måned i Eritrea, da han var 15 år - dvs. i 2002, hvor han var til sin farbrors begravelse og opholdt sig i en måned, hvorefter han rejste tilbage til Sudan, hvor han var i en måned, inden han rejste til mod Europa, dvs. stadig i 2002, hvilket ikke stemmer med ansøgerens forklaring om, at han udrejste i 2016. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han har været tilbageholdt af myndighederne i Eritrea. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at blev anholdt af myndighederne i Eritrea, da han var 15 år med henblik på, at han skulle aftjene militærtjeneste, i hvilken forbindelse han blev hentet i sit hjem og kørt til en ukendt militærlejr, hvor han var i to timer, hvorefter han flygtede ved at hoppe over et højt hegn. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at myndighederne kom i hans hjem, da ansøgeren var 15 år, fordi han skulle i militæret. Han var hos myndighederne i ca. 4 timer, hvorefter han flygtede om natten fra et fængsel. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke har været tilbageholdt af myndighederne i Eritrea. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har begrænset kendskab til Eritrea, herunder sin angivelige fødeby Keren. Ansøgere har herunder ikke kunnet fortælle om gadenavne i Keren i Eritrea eller har kunnet fortælle andet om byen, eller om bjerge eller større byer i Eritrea. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet fortælle nærmere om sit id-kort, selvom han angiveligt har haft det siden, han var barn. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han har haft sit id-kort, siden han var otte år, uagtet at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at id-kort i Eritrea først udstedes ved det 18 år. Flygtningenævnet har lagt vægt på resultatet af sprogundersøgelsen, hvorefter det vurderes, at det er usandsynligt, at ansøgeren kommer fra Keren i Eritrea, og hvorefter det også vurderes, at det er meget sandsynligt, at ansøgerens sproglige baggrund er amhari, som tales i Etiopien. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2019/20/CHA
