Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende kvindelig asylansøger, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst at være statsløs bidoon, etnisk araber og shia-muslim fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter de generelle forhold for bidoonere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at bidoonere ikke har nogle rettigheder i Kuwait. Bidoonere har ikke ret til gratis skolegang og kan ikke få udstedt officielle dokumenter i Kuwait. Ansøgeren udrejste derfor af Kuwait i [efteråret] 2015 på et falsk pas. Flygtningenævnet har i dag afgjort sagerne vedrørende ansøgerens søn og svigerdatter og deres børn og har i afgørelsen herom anført følgende: ”Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres identitet eller asylmotiv til grund, idet deres forklaringer fremstår som konstruerede til lejligheden og utroværdige. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger under samtalen [en nærmere angiven dato i sommeren 2017] først oplyste, at han ikke afgav fingeraftryk noget sted på rejsen. Foreholdt de indhentede oplysninger fra Tyskland og Kroatien forklarede han herefter, at han havde afgivet fingeraftryk i disse lande, og at han til myndighederne i både Kroatien og Tyskland oplyste, at han var syrer. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøger for nævnet har oplyst, at han efter samtalen hos Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i sommeren 2017] fra en ven i Kuwait har modtaget en kopi af et kørekort, som den mandlige ansøger havde fået udstedt i Kuwait på foranledning af sin tidligere arbejdsgiver på autoværkstedet. Ansøgeren har imidlertid under samtalen med Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i sommeren 2017] oplyst, at han ikke havde kørekort. For nævnet har han forklaret, at denne oplysning gik på, at han ikke havde sit kørekort med til samtalen, hvilket nævnet anser for utroværdigt, idet dette ikke fremgår af samtalereferatet. Det fremstår i øvrigt bemærkelsesværdigt, at ansøgeren nu ikke længere er i stand til at fremlægge dokumentet, idet han har mistet den telefon, hvor han havde et billede af dokumentet. Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at udsætte sagen på den mandlige ansøgeres fremlæggelse af en kopi af det oversatte kørekort. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgerne i strid med baggrundsoplysningerne hævder, at ansøgerne er uregistrerede bidoonere på trods af, at de har fået udstedt fødselsattester til dem selv og deres tre børn født før udrejsen. Hertil kommer, at den mandlige ansøgers mor og den mandlige ansøger har forklaret forskelligt om farven på hans og børnenes fødselsattester. Endvidere har den mandlige ansøger og hans mor forklaret forskelligt om, hvorvidt den mandlige ansøgers mor havde en fødselsattest. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne og den mandlige ansøgers mor har forklaret divergerende om indretningen af det hjem, de delte med den mandlige ansøgers mor og søster, ligesom ansøgerne og den mandlige ansøgers mor har forklaret divergerende om størrelsen af den mandlige ansøgers indtægt og kontakten til familien efter indrejsen til Danmark. Ansøgerne og den mandlige ansøgers mor har endvidere givet tre forskellige forklaringer om fremskaffelsen af fotos til de falske pas, som ansøgerne, deres børn og den mandlige ansøgers søster og mor efter det oplyste benyttede i forbindelse med udrejsen. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgernes generelle troværdighed er svækket i en sådan grad, at deres forklaringer – herunder om deres identitet – ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herved også taget hensyn til, at det fremstår påfaldende, at en fattig familie skulle være i stand til at opspare et meget væsentligt beløb til udrejsen som påstået. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at selv om ansøgerne måtte anses som statsløse bidoonere fra Kuwait, kan de generelle forhold, som er påberåbt af ansøgerne, ikke føre til opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgerne i Danmark har fået et barn, der har en hjertefejl og kan forventes at skulle igennem en yderligere hjerteoperation på et tidspunkt senest i voksenalderen, kan ikke føre til en anden asylretlig vurdering. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at det ikke er sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ansøgerens asylmotiv angår ligesom sønnens og svigerdatterens sag de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Da de forhold, der er indgået i afgørelsen vedrørende ansøgerens identitet, herunder nationalitet, er identiske med sønnens og svigerdatterens, finder Flygtningenævnet med henvisning til denne afgørelse heller ikke, at det for denne ansøgers vedkommende er sandsynliggjort, at betingelserne for at meddele hende opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/2/JABP
