Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren, der er blind, er etnisk araber, shiamuslim og angiveligt fra al-Jahra, Sulaybiyah, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle vilkår for bidoonere i Kuwait. Ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er født i Kuwait, og at hun hele sit liv har boet i Sulaybiyah. Begge hendes forældre er bidoonere og født i Kuwait. I Sulaybiyah boede ansøgeren sammen med sin mor, morens bror, [A], samt [As] ægtefælle [B]. I [sommeren] 2014 blev [A] anholdt i forbindelse med en demonstration. Han blev løsladt [i vinteren] 2014. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren sammen med [A], [B] og deres børn af Kuwait. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes identitet til grund. Flygtningenævnet henviser vedrørende dette i det hele til Flygtningenævnets samtidige afgørelse i sagen vedrørende ansøgerens morbror og dennes ægtefælle. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren i lighed med sin morbror og dennes ægtefælle har afvist at give samtykke til udveksling af identitetsoplysninger mellem hende selv og en lang række andre asylansøgere, som hun angiveligt er i familie med. Ansøgeren har i øvrigt heller ikke meddelt andre oplysninger, der kunne dokumentere, at hun, i modsætning til hendes morbror og dennes ægtefælle, skulle være bidoon fra Kuwait. For så vidt angår ansøgeren personligt, finder Flygtningenævnet, at denne reelt ikke har redegjort for noget asylmotiv. Ved oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, jf. side 6, at hun og familien ikke oplevede konflikter eller problemer efter morbrorens løsladelse ud over de manglende rettigheder som statsløs, der hverken blev forbedret eller forværret. Ansøgeren har tillige sammesteds forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet og udsat for tortur, men hun har ikke begrundet dette nærmere. Ved asylsamtale [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, jf. side 4, at hun frygter de generelle levevilkår for bidoonere i Kuwait, ligesom hun har gentaget, at hun frygter fængsling og tortur. Samtidigt har hun dog forklaret, at hun aldrig er blevet kontaktet af myndighederne, og at hun aldrig har oplevet konflikter med myndigheder som følge af hendes morbrors konflikt i Kuwait. Hun har endvidere forklaret, jf. side 5, at hun frygter ”at hun skal blive hjemme og ikke kan komme ud af hjemmet grundet begrænsede økonomiske forhold man har som bidun”. Ved gensamtale [i foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, jf. side 8, at hun ikke selv frygter at blive fængslet. Endvidere har hun forklaret, jf. side 12, ”at hun er udrejst fra Kuwait uden nogle personlige konflikter og ikke selv frygter andet ved en tilbagevenden, end at hendes morbror [A] vil blive fængslet.” Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren reelt har oplyst og hermed ej heller har sandsynliggjort noget personligt asylmotiv. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at hverken ansøgerens identitet eller asylmotiv, kan lægges til grund. Det findes herefter ikke godtgjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2019/15/HHU
