Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelige ansø-ger, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren har oplyst, at hun er etnisk araber og shia muslim af trosretning fra [D], Kuwait. Ansø-geren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt, tortureret og henrettet af de kuwaitiske myndigheder som følge af, at myndighederne ikke kan finde ansøgerens bror, [E], der er efterstræbt af myndigheder, fordi [E] har deltaget i en demonstration for bidooners rettigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [E] har deltaget i en demonstration [i] februar 2014. Efter demonstrationen gik [E] under jorden, hvor han opholdt sig i [C]-området. Samme aften som demonstrationen fandt sted, blev familiens bopæl ransaget af myndighederne. Familiens bopæl blev yderligere ransaget tre gange i løbet af de næste måneder. Bopælen blev opsøgt fire gange i det hele. Omkring en uge efter den fjerde og sidste ransagning tog familien ophold i [C]-området, hvor [E] allerede opholdt sig, frem til familiens udrejse af Kuwait. Efter familiens udrejse har ansøgerens søskende, [K] og [L], i Kuwait, som følge af deres frygt for at blive opsøgt af myndighederne taget ophold et andet sted. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har ikke et selvstændigt asylmotiv men har henvist til broderens, [E], asylmotiv. Flygtningenævnet har ikke kunnet lægge [E’s] forklaring om sit asylmotiv eller sin identitet til grund. I afgørelsen i dennes sag er blandt andet anført: ”Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Ansøgerne har forklaret divergerende og udbyggende, såvel enkeltvis som indbyrdes. Den mandlige ansøger har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han flygtede fra politiet under demonstrationen ved at vriste sig fri af betjentene, mens han under asylsamtalen og under nævnsmødet har forklaret, at han undslap ved at slå to politifolk. Den mandlige ansøger har videre til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ringede hjem til sin familie efter demonstrationen, mens han til asylsamtalen og under nævnsmødet har forklaret, at hans familie ikke havde telefon, og at det var [A], der underrettede hans familie om ansøgerens skjulested. Den mandlige ansøgers forklaring om, at han ikke lyttede efter tolkens oversættelse af oplysnings- og motivsamtalen, forklarer ikke disse divergenser. Den kvindelige ansøger har til asylsamtalen forklaret, at de folk, der ransagede deres bopæl, ikke bar våben, senere under samme samtale, da hun blev foreholdt andre familiemedlemmers forklaringer herom, at hun ikke kiggede på folkenes hænder. Under nævnsmødet har den kvindelige ansøger forklaret, at mændene bar våben. Videre har den mandlige ansøgers mor, [F], hans søstre [G] og [H] og den kvindelige ansøger indbyrdes forklaret divergerende om, hvilken påklædning, de personer, der ransagede boligen bar, og om de var bevæbnede eller ej. Ud over disse divergenser har den mandlige ansøger forklaret, at han under demonstrationen [i] februar 2014 ikke blev anholdt eller tilbageholdt. Flygtningenævnet finder det på den baggrund usandsynligt, at myndighederne skulle være i stand til at identificere ansøgeren, alene på baggrund af myndighedernes foto- eller filmoptagelser. Hertil kommer, at den mandlige ansøgers mor, [F], under sin oplysnings- og motivsamtale om sit asylmotiv ikke har omtalt den mandlige ansøgers deltagelse i en demonstration eller de efterfølgende ransagninger men udelukkende har anført, at myndighederne efterstræber hendes søn, fordi han er gadesælger. Videre har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgernes yngste barn, [I], er født [i] december 2014, hvor-for avlingstiden må ligge i den periode, hvor ansøgerne efter deres forklaring levede adskilt og uden kontakt. Det forhold, at den kvindelige ansøger har oplyst, at sønnen er født for tidligt, kan ikke føre til et andet resultat, henset til, at den kvindelige ansøger under oplysnings- og motivsamtalen har bekræftet, at hendes graviditet varede 40 uger. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret, at de og hele familien, uden at blive opsøgt af myndighederne, kunne bo i [C], ca. 2 km fra deres hidtidige bopæl, i knap to år inden deres udrejse af landet. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved deres udrejse fra hjemlandet havde en asylbegrundende konflikt. Begge ansøgere, den mandlige ansøgers bror, [J], og søster [G] er ved indrejsen i Grækenland registreret som irakiske statsborgere med andre navne og fødselsdatoer, end de har oplyst overfor de danske myndigheder. Ansøgernes forklaring om, at det var for at få lov til at rejse videre i Europa, og at det var agenten, der havde skrevet deres navne på en seddel, som de gav til de græske myndigheder, er ikke en overbevisende forklaring på disse angiveligt falske identiteter. Videre er den kvindelige ansøgers kendskab til det lokalområde i Kuwait, hvor hun angiveligt har boet i mange år, yderst sparsomt. Efter en samlet vurdering, herunder af ansøgernes generelle troværdighed, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres identitet og deres asylmotiv. Det forhold, at ansøgerne har fremlagt en række dokumenter, angiveligt udstedt i Kuwait, kan ikke medføre et andet resultat, da det efter nævnets baggrundsoplysninger er enkelt at fremskaffe falske dokumenter i og fra Kuwait. Ulovlig udrejse fra hjemlandet kan ikke i sig selv medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til deres hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hertil kommer, at ansøgerens kendskab til Kuwait og til de lokalområder, hvor hun angiveligt har boet i mange år, er yderst begrænset. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort sit asylmotiv eller sin identitet. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt en række dokumenter, angiveligt udstedt i Kuwait, kan ikke føre til et andet resultat, da det efter Nævnets baggrundsoplysninger er enkelt at fremskaffe falske dokumenter fra Kuwait. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Hjem/2019/11/sme
