Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse et ægtepar samt to børn, som har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og shia muslimer. De er angiveligt bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet for at være udrejst ulovligt af Kuwait. Den mandlige ansøger frygter endvidere de generelle forhold i Kuwait. Til støtte for sine asylmotiver har den mandlige ansøger oplyst, at han [i efteråret] 2015 udrejste illegalt af Kuwait under anvendelse af et falsk pas, som ansøgeren havde fået gennem sin bror. Den mandlige ansøger har endvidere oplyst, at han har boet i Kuwait som statsløs og uregistreret bidoon hele sit liv, og derfor ikke har nogle rettigheder. Ansøgeren har endelig oplyst, at livet i Kuwait har været hårdt. Han deltog i en demonstration i 2011 og kom herefter sjældent uden for hjemmet. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold for bidoonere. Til støtte herfor har den kvindelige ansøger oplyst, at hun ønsker at give sine børn en bedre fremtid, så de kan gennemføre en skolegang og få adgang til basale rettigheder såsom lægehjælp. Flygtningenævnet finder, at de forhold, som ansøgerne har påberåbt som begrundelse for at søge asyl i Danmark ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Ansøgerne har således hverken sandsynliggjort deres identitet, eller at de skulle have behov for beskyttelse. Nævnet har i forhold til ansøgernes oprindelse og identitet lagt vægt på, at ansøgerne har afgivet divergerende oplysninger om deres generalia, herunder navne, fødselsdatoer og statsborgerskabsforhold, idet de begge i Grækenland er blevet registreret med andre navne og fødselsdatoer og som irakiske statsborgere. Det er desuden indgået i nævnets vurdering af sagen, at den mandlige og kvindelige ansøgers forklaringer om deres angivelige adresse i Sulaibiya under asylsagens behandling ikke har været overensstemmende. Hertil kommer, at den kvindelige ansøger også har afgivet forskellige forklaringer om, hvornår hun flyttede fra Farwaniah til Sulaibiya, ligesom den kvindelige ansøger og sønnen Fahed har afgivet divergerende forklaringer om, hvor de fik taget pasbilleder. Ansøgernes oplysninger om familiens generelle livsvilkår har heller ikke været overensstemmende. Det oplyste om, at den kvindelige ansøger er analfabet og har svært ved at huske, er ikke i sig selv omstændigheder, der kan forklare disse uoverensstemmelser. Nævnet finder, at ansøgerne heller ikke har givet en troværdig forklaring blandt andet på, hvordan de fik mulighed for at få finansieret rejsen ud af Kuwait. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at det må anses for usandsynligt, at ansøgerne efter de øvrige oplysninger om de økonomiske forhold har haft mulighed for at komme i besiddelse af 8.000 dollars. Oplysningen om, at ansøgerens bror var gift med en kuwaitisk kvinde, og at de er velhavende, kan ikke føre til en anden vurdering. Den omstændighed, at den mandlige ansøger under asylsagens behandling har været i stand til at give visse oplysninger om de faktiske forhold i Kuwait, herunder Sulaibiya, kan henset til de baggrundsoplysninger, der fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse [en dato i] 2017 om statsborgerskabsforholdene m.v. for bidoons i Kuwait, ikke føre til en anden vurdering. Under alle omstændigheder ville de forhold, som ansøgerne har påberåbt sig som asylmotiv, ikke være omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. De generelle forhold for bidoons i Kuwait er således ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv ville kunne føre til en opholdstilladelse i Danmark, og heller ikke oplysningerne om ansøgernes konkrete forhold indebærer efter oplysningerne om deres levevilkår i Kuwait, at de ville have behov for international beskyttelse i Danmark. Den omstændighed, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Kuwait ville kunne risikere at blive straffet for ulovlig udrejse, er heller ikke et forhold, der henset til den forventede straf for denne overtrædelse kan føre til asyl i Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på, de baggrundsoplysninger, der fremgår af Landinfos rapport ”Respons Kuwait: Biduner og ulovlig utrejse” (2014) og samme ”Kuwait: Bidun – dokumenter og formelle forhold” (2013). Den mandlige ansøgers deltagelse i en demonstration i 2011 er ikke et forhold, der ville kunne føre til opholdstilladelse i Danmark, herunder i sammenhæng med oplysningerne om de generelle forhold for bidoons i Kuwait, da der ikke foreligger oplysninger om, at den mandlige ansøger efterfølgende har været udsat for repressalier eller lignende i anledning af sin deltagelse i demonstrationen, hvor han heller ikke blev anholdt. Den mandlige ansøgers oplysning om, at han efterfølgende sjældent har forladt hjemmet, kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende begge ansøgere. Afgørelsen omfatter også ægteparrets mindreårige børn.” hjem/2018/99/JAH
