Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra ukendt land. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim angiveligt fra Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter at blive slået ihjel af lokalbefolkningen, idet hans far støttede og har spioneret for Muammar Gaddafi. Han har også henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret af militser. Ansøgeren har derudover henvist til, at der er krig i Libyen, og at der ikke er nogen, som kan passe på ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han boede i landsbyen [A], som ligger nær byen [B]. Ansøgeren boede alene de sidste fem år inden udrejsen, idet hans forældre var døde. Indbyggerne i [A] vidste, at ansøgerens far støttede Muammar Gaddafi, og ansøgerens nabo, [X], rådede derfor ansøgeren til at være påpasselig. Ansøgeren har flere gange oplevet, at ansøgerens naboer og ukendte personer fra [A] har kastet sten efter ham, når han gik på gaden, ligesom han fire gange har oplevet, at der blev kastet sten mod hans hus. Han er flere gange i den forbindelse blevet truet på livet. Han har ydermere forklaret, at han har set folk blive tvangsrekrutteret til militserne, og derfor frygter han, at det også vil ske for ham. Han levede samtidig i konstant frygt, fordi der var krig i Libyen. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er statsborger i Libyen. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på indholdet af den sprogundersøgelse, som ansøgeren deltog i den 11. december 2017, og som konkluderer, at ansøgeren taler et sprog, der mest sandsynligt ikke stemmer overens med det arabiske, der tales i Libyen, herunder den del af Libyen, som ansøgeren oplyser at komme fra. Nævnet har tillige lagt vægt på, at to personer, som ansøgeren oprindeligt har oplyst at være hans fætre, i henholdsvis Ungarn og Østrig er registreret som værende algeriske statsborgere, og at disse personer i øvrigt har forklaret helt uoverensstemmende med ansøgeren om, hvorvidt de kendte ansøgeren fra hjemlandet, om de havde boet sammen med ansøgeren i hjemlandet og om, hvorvidt ansøgerens far er død eller fortsat lever. Foreholdt disse oplysninger har ansøgeren for nævnet anført, at de to personer slet ikke er hans fætre. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under sin forklaring for nævnet har vist, at han stort set ikke har noget kendskab til det lokalområde, han oplyser at komme fra. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket af, at han har forklaret uoverensstemmende og navnlig udbyggende om flere forhold af betydning for asylmotivet. Under disse omstændigheder er det uden betydning, at ansøgeren har udvist et vist realkendskab til Libyens geografi, nyere historie og visse traditioner. Allerede fordi nævnet ikke kan lægge ansøgerens oplysninger om sin identitet og nationalitet til grund, kan det heller ikke lægges til grund, at ansøgeren har nogen asylbegrundende konflikter i Libyen, som kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/98/SLH
