Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgeren er efter det af ham oplyste etnisk araber og shia-muslim fra Sulaibiyah, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold for statsløse bidoonere. Han har endvidere henvist til, at han frygter at blive straffet af de kuwaitiske myndigheder, idet hans far har deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke har adgang til uddannelsessystemet eller gratis sundhedsbehandling i Kuwait. Desuden bliver hans familie dårligt behandlet af den kuwaitiske befolkning. Det er endvidere ikke muligt for uregistrerede bidoonere at få udstedt dokumentation af nogen art. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet vedrørende hans far oplyst, at faren i henholdsvis 2012, 2013 og 2014 deltog i demonstrationer i Kuwait, som havde til formål at forbedre bidooneres rettigheder i Kuwait. Ansøgerens far blev fængslet efter demonstrationen i 2014. Faren blev løsladt efter fem dage, men han blev efterfølgende opsøgt af myndighederne flere gange. På baggrund af ovenstående valgte ansøgeren og dennes bror at udrejse illegalt af Kuwait [en nærmere angiven dato i sommeren] 2015. Ansøgeren og dennes bror søgte asyl i Ungarn i [sommeren] 2015, hvorefter de dog returnerede til Kuwait. Ansøgeren udrejste endeligt illegalt af Kuwait på et falsk pas [en nærmere angiven dato i efteråret] 2015. Efter udlændingelovens § 40 skal en udlænding meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, som udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Flygtningenævnet har i den forbindelse taget hensyn til, at ansøgeren oplyser at være analfabet. Flygtningenævnet lægger ved vurderingen både for så vidt angår identiteten og asylmotivet vægt på de samme omstændigheder, som Udlændingestyrelsen har anført i begrundelsen for sin afgørelse, idet nævnet finder, at det, der er anført for nævnet, ikke kan føre til en anden vurdering. Særligt vedrørende ansøgerens identitet fremgår det af sagen, at han i [sommeren] 2015 blev registreret som asylansøger i Ungarn under navnet […], født [en nærmere angiven dato i foråret] 1994, og som værende fra Syrien. Ligeledes blev hans bror, […], registreret med et andet navn og en anden fødselsdato end meddelt de danske myndigheder, og ligeledes som værende fra Syrien. Det er for Flygtningenævnet dokumenteret, at der eksisterer en Facebook-profil [under ansøgerens navn] (Facebook id: […]). Denne Facebook-profil er efter det oplyste primært relateret til Irak. Det fremgår således, at flere venner fra Irak skriver, at de savner ansøgeren, at profilen følger irakiske og regionale tv-programmer og irakiske sportsrelaterede sider. Ansøgeren har benægtet at denne Facebook-profil tilhører ham, men personer, der har oplyst at være ansøgerens familiemedlemmer, er ligeledes venner med denne Facebook-profil. Udlændingestyrelsen har i referatet af asylsamtalen [en nærmere angivet dato i foråret] 2017, side 11, anført, at ansøgeren ikke har kunnet give nogen sammenhængende forklaring herpå. Flygtningenævnet bemærker i tilknytning hertil, at ansøgeren selv har valgt at udeblive fra nævnsmødet og hermed har afskåret sig fra nærmere at redegøre for de ovennævnte forhold, ligesom det ikke har været muligt for Flygtningenævnet at forholde sig til, om han fremstår som lignende den person, der har den ovennævnte Facebook-profil. For så vidt angår det af ansøgeren påberåbte asylmotiv i forhold til Kuwait, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren for sit eget vedkommende i realiteten alene har henvist til de generelt dårlige forhold for bidoonere i Kuwait. Han har herudover henvist til sin fars asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren til asylsamtalen [en nærmere angivet dato i foråret] 2017, side 7, har oplyst, at han ikke som følge af farens deltagelse i demonstrationen har været udsat for konkret forfølgelse af de kuwaitiske myndigheder. Ligeledes har han forklaret, at han herudover aldrig har oplevet konflikter med nogen parter i hverken Kuwait eller i nogle andre lande. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for at blive udsat for hverken forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at selv hvis det måtte kunne lægges til grund, at ansøgeren var bidoon fra Kuwait, kan de generelt vanskelige forhold for bidoonbefolkningen i Kuwait ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Heller ikke den omstændighed, at ansøgeren frygter for repressalier som følge af illegal udrejse, kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/97/JABP
