Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgeren er efter det af ham oplyste etnisk araber og shia-muslim fra Sulaibiyah, Kuwait. Ansøgeren har deltaget i én demonstration, men han har herudover ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive straffet af myndighederne, fordi han har deltaget i en demonstration [en nærmere angiven dato i vinteren] 2014, og fordi han er udrejst illegalt af landet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold for bidoonere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at bidoonere ikke har nogle rettigheder i Kuwait, og de har derfor ikke adgang til uddannelse og sundhedstjenester. Ansøgeren har aldrig arbejdet i Kuwait på grund af sit helbred, og han er hele livet blevet forsørget af sin bror […], som arbejdede i Kuwait. [I vinteren] 2014 deltog ansøgeren og [hans bror] i en demonstration mod myndighederne i Kuwait. Under demonstrationen blev ansøgeren anholdt af myndighederne. Han var tilbageholdt i tre dage, hvorefter han blev løsladt. I forbindelse med løsladelsen underskrev ansøgeren et dokument. Ansøgeren ved ikke, hvad han skrev under på. En uge senere blev ansøgeren opsøgt af myndighederne, som ville have, at ansøgeren og hans bror […] skulle samarbejde med dem. Myndighederne har efterfølgende opsøgt [broren] omkring hver 15. til 17. dag frem til deres udrejse af Kuwait. Ansøgeren udrejste illegalt af Kuwait [en nærmere angiven dato i efteråret] 2015 sammen med [sin bror] og hans familie. Ansøgeren har til OM-samtalen den [i foråret] 2016, side 4, forklaret, at han efter at være blevet overvåget i en uge hverken er blevet opsøgt eller forfulgt af de kuwaitiske myndigheder. På side 6 i samme samtale har han forklaret, at han flygtede for at søge et bedre liv i et andet land, og ikke fordi han var eftersøgt eller opsøgt af politiet. Til uddybende samtale [i sommeren] 2016, side 5, har ansøgeren forklaret, at der ikke er andre grunde end hans illegale udrejse til, at han skulle blive fængslet, og at der ikke er andet, han frygter ved en tilbagevenden. Ved gensamtale [i foråret] 2017, side 10, har ansøgeren forklaret, at myndighederne i Kuwait alene efterstræber hans bror […]. Han forklarede yderligere, at han var blevet benådet på grund af sin sygdom. Efter udlændingelovens § 40 skal en udlænding meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, som udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Flygtningenævnet har i den forbindelse taget hensyn til, at ansøgeren oplyser at være analfabet. Flygtningenævnet lægger ved vurderingen både for så vidt angår identiteten og asylmotivet vægt på de samme omstændigheder, som Udlændingestyrelsen har anført i begrundelsen for sin afgørelse, idet nævnet finder, at det, der er anført for nævnet, ikke kan føre til en anden vurdering. Det bidrager yderligere til den generelle tvivl om ansøgerens identitet og oprindelse dels, at hans bror ikke har villet give samtykke til sambehandling med andre personer, der oplyses at være i familie med dem, dels at hans nevøer, hvoraf den ene fortsat opholder sig i Danmark, over for de ungarske myndigheder har oplyst at være fra Syrien. En Facebook-profil i et navn svarende til den ene nevøs indeholdende en del referencer til Irak medvirker yderligere til at rejse tvivl om ansøgerens oprindelse. For så vidt angår det af ansøgeren påberåbte asylmotiv i forhold til Kuwait, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren gentagne gange ved samtaler med Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ikke har haft konflikter med myndighederne efter den indledende tilbageholdelse, og at det var hans bror, […], der var genstand for myndighedernes opmærksomhed. Han har endvidere udtalt, at han er blevet ”benådet”. Ansøgeren har endvidere påberåbt sig, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive arresteret på grund af illegal udrejse. Flygtningenævnet finder ikke, at omstændighederne vedrørende ansøgerens angivelige deltagelse i en demonstration og den efterfølgende anholdelse, kan antages at føre til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet henviser i det hele til ansøgerens egen forklaring som gengivet ovenfor vedrørende forløbet efter, at han var blevet løsladt. Heller ikke den omstændighed, at ansøgeren frygter for repressalier som følge af sin illegale udrejse, kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på baggrundsoplysninger fra Landinfo fra 2013 og 2014: ”Kuwait, biduner og ulovlig utreise” og ”Kuwait, bidun – dokumenter og formelle forhold”, hvoraf fremgår, at personer, der er udrejst ulovligt, ved genindrejse til Kuwait vil blive afhørt og eventuelt kan blive varetægtsfængslet, men at der ikke er eksempler på tortur, og at tilbageholdte personer får tilstrækkeligt at spise og bliver behandlet godt. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for at blive udsat for hverken forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at selv hvis det måtte kunne lægges til grund, at ansøgeren var bidoon fra Kuwait, kan de generelt vanskelige forhold for bidoonbefolkningen i Kuwait ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/96/JABP
