Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mand, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber og shiamuslim af trosretning fra [by], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait som bidoon frygter at blive fængslet af de kuwaitiske myndigheder i op til 25 år, idet han har deltaget i demonstrationer for bidooners rettigheder. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han i perioden 2011 til 2015 deltog i omkring fem demonstrationer i byen Taima i Kuwait. I forbindelse med den femte demonstration, som fandt sted i [ultimo] 2014, blev ansøgeren anholdt. Han var herefter fængslet i otte til ti måneder, hvor han i en periode på tre til fire måneder blev udsat for fysiske overgreb. Han blev løsladt den [nærmere bestemt dato om sommeren] 2015, da han underskrev en erklæring, hvor han tilkendegav, at han ikke ville deltage i yderligere demonstrationer. Ansøgerens fars ven og dennes ægtefælle indestod for ansøgeren. Ansøgeren deltog efterfølgende i en demonstration [sommeren] 2015, hvor ansøgeren uddelte og ophængte løbesedler. De kuwaitiske myndigheder blev bekendt hermed og opsøgte hans familie på bopælen. Ansøgeren var imidlertid ikke hjemme, men blev derefter klar over, at han måtte udrejse før myndighederne fik fat på ham. Ansøgeren opholdte sig efterfølgende ved en ven frem til sin udrejse af Kuwait [efteråret] 2015. Efter udrejsen er familiens bopæl blevet opsøgt yderligere én gang. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en ansøger at meddele de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå en ansøgers identitet og asylmotiv. Det bemærkes, at ansøgeren er udeblevet fra mødet i nævnet uden oplyst lovligt forfald. Ansøgerens forklaring kan ikke lægges til grund. Han har blandt andet i asylsamtalen på et tidspunkt oplyst et forkert navn på hovedstaden i Kuwait, ligesom hans lokalkendskab i det angivelige hjemområde ikke forekommer overbevisende. Endvidere indeholder hans forklaringer til Udlændingestyrelsen divergenser på det centrale område om, hvorvidt, hvordan og hvornår han efter sin angivelige fængsling har deltaget i yderligere demonstrationer. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omhandlet i udlændingelovens § 7. Det bemærkes i den forbindelse i øvrigt, at ansøgeren ikke har oplyst om konflikter i andre lande, herunder for eksempel Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/9/CABV
