Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlige og kvindelige ansøger samt deres tre mindreårige børn, angivelige bidoonere (statsløse) fra et ukendt hjemland. Indrejst 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne har oplyst, at de er etniske bidoonere og shia-muslimer af trosretning. Ansøgerne har endvidere oplyst, at de ikke er registrerede bidoonere i Kuwiat. Den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration den 18. februar 2014, derudover har han ikke være politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har aldrig været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet eller henrettet af de kuwaitiske myndigheder, fordi han har underskrevet et blankt stykke papir i forbindelse med sin løsladelse efter at have deltaget i en demonstration. Den mandlige ansøger har endvidere som asylmotiv henvist til, at familien som bidoonere i Kuwait ingen rettigheder har. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han den 18. februar 2014 deltog i en demonstration til fordel for bidooners rettigheder. Under demonstrationen blev ansøgeren tilbageholdt af de kuwaitiske myndigheder og med bind for øjnene blev ført til et ukendt sted med bil, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev fængslet i 10 til 15 dage, hvorefter han underskrev et blankt stykke papir for at blive løsladt. Ansøgeren blev kørt til blok tre i Sulaibiyah, hvor han boede i området. Herfra gik han hjem til familiens bopæl og fortalte, hvad der var sket. Omkring en måned efter løsladelsen genoptog ansøgeren sit arbejde. Efter løsladelsen oplevede ansøgeren, at han én gang blev overvåget. Ansøgeren oplevede ikke andre konflikter indtil sin udrejse den […] 2015. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at ægtefællen vil blive henrettet af de kuwaitiske myndigheder, og at hendes børn vil blive slået ihjel, fordi ægtefællen har deltaget i en demonstration. Den kvindelige ansøger har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter myndighederne, idet hun er udrejst illegalt. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ægtefællen deltog i en demonstration den 18. februar 2018, og at hun ikke så ham igen før 15 dage senere, hvor han blev løsladt efter tilbageholdelsen. Ægtefællen blev kørt hjem og smidt af ude foran døren til familiens bopæl. Efter løsladelsen følte ægtefællen, at han blev overvåget, men familien oplevede ingen konflikter indtil deres udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet finder det således heller ikke godtgjort, at ansøgerne er statsløse bidoonere fra Kuwait. Vedrørende den mandlige ansøgers generelle troværdighed bemærker Flygtningenævnet, at han har oplyst, at være analfabet. Ikke desto mindre har han gentagne gange under samtalerne, vist sig i stand til at oplyse tal, ligesom han ved gensamtale den […] 2017 jf. side 5 af 13 har oplyst, hvad der stod på hans vielsesattest. Foreholdt dette, sagde han, at vielsesattesten var mundtlig. Flygtningenævnet finder endvidere, at den mandlige ansøger ved samtale med Udlændingestyrelsen den […] 2016 har udvist en påfaldende mangel på kendskab til det område, hvor han angiveligt havde boet hele sit liv jf. således referatet af denne samtales side 12n til 13ø. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at han efterfølgende, herunder ved fremmøde i Flygtningenævnet, var i stand til at redegøre nærmere herfor. Den mandlige ansøger forklarede ved sin asylsamtale den […] 2016 side 6 af 15 at han under sin tilbageholdelse blev udsat for voldsanvendelse, idet han blev slået på håndleddet mens han havde hænderne bundet på ryggen med håndjern. Ved fremmøde i Flygtningenævnet forklarede og illustrerede ansøgeren, at han havde hænderne foran kroppen under voldsudøvelsen, hvorved hans håndled brækkede. Den mandlige ansøger har endvidere tidligere forklaret, at han ikke blev udsat for vold efterfølgende under sin tilbageholdelse. Ved fremmøde i Flygtningenævnet forklarede den mandlige ansøger derimod, at han løbende under sin tilbageholdelse blev udsat for vold, i hvert fald indtil han havde brækket sit håndled på den en arm. Af andre forhold som særligt giver anledning til bemærkninger, påpeger Flygtningenævnet, at der er flere modstridende forklaringer fra den mandlige og kvindelige ansøger vedrørende omstændighederne omkring den mandlige ansøgers løsladelse efter at han havde været arresteret og tilbageholdt i omkring 10 til 15 dage. Således har den mandlige ansøger til oplysnings- og motivsamtale den […] 2016 oplyst, at han ved sin løsladelse blev sat af et kort stykke vej fra sin bopæl, og at han derefter selv gik hjem. Derimod har den kvindelige ansøger den […] 2016 forklaret, at den mandlige ansøger blev smidt af ved døren til den fælles bopæl, og at han blev fundet af naboer. Ved fremmøde i Flygtningenævnet forklarede den kvindelige ansøger, at den mandlige ansøger selv bankede på døren til det fælles hjem. Flygtningenævnet er opmærksom på, at disse begivenheder ligger nogle år tilbage. Flygtningenævnet finder dog, at omstændighederne vedrørende voldsanvendelsen og løsladelsen er så centrale, at de nævnte uoverensstemmelser i høj grad medvirker til at drage ansøgernes forklaringer i tvivl. Vedrørende finansiering af ansøgernes rejse til Danmark, bemærker Flygtningenævnet, at den kvindelige ansøger ved sin oplysnings- og motivsamtale den […] 2016 er citeret for, at have forklaret, at rejsen til dels var betalt ved salg af guldsmykker. Den mandlige ansøger har forklaret, at familien ikke var i besiddelse af guldsmykker. Foreholdt dette, har den kvindelige ansøger i Flygtningenævnet forklaret, at det er Udlændingestyrelsens medarbejdere, der har tillagt hende en forklaring, hun ikke har afgivet. Flygtningenævnet finder at måtte tilsidesætte denne forklaring som utroværdig. Endvidere har den kvindelige ansøger forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive henrettet, til trods for, at der gik halvandet år fra den mandlige ansøgers løsladelse til ansøgernes udrejse af hjemlandet uden at de efter deres forklaringer havde nogen kontakt med myndighederne alene bortset fra, at den mandlige ansøger havde en følelse af, at han blev overvåget. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden til deres hjemland, vil være i risiko for asylbegrundende overgreb der er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ikke fundet anledning til at foretage en asylretlig vurdering af ansøgerne i forhold til andre lande herunder Irak, da ansøgerne selv har oplyst at komme fra Kuwait, og da en sådan asylretlig vurdering heller ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” hjem/2018/87/sme
