Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en angiveligt statsløs mandlig bidoon fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er angiveligt etnisk araber og shia-muslim fra […] Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter repressalier fra myndighederne, fordi han er statsløs (bidoon). Ansøgeren har også henvist til, at han frygter de generelle forhold for statsløse (bidoonere) i Kuwait. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han forlod Kuwait, fordi hans to brødre blev tilbageholdt af myndighederne. Ansøgeren har videre oplyst, at hans brødre deltog i flere demonstrationer, men at de ikke vendte hjem efter at have deltaget i en demonstration i begyndelsen af 2015. Ansøgerens familie fik at vide, at brødrene var blevet tilbageholdt af myndighederne. Herefter har familien ikke hørt yderligere om brødrenes skæbne. Ansøgeren udrejste af Kuwait i [slutningen af] 2015. Udrejsen blev arrangeret af ansøgerens mor og en agent. Ansøgeren har oplyst, at hans fars herboende ven har fortalt ham, at familien er blevet rutinemæssigt opsøgt af myndighederne efter hans udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret afglidende og undvigende, og idet ansøgeren på afgørende punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Nævnet finder det usandsynligt og dermed utroværdigt, at ansøgeren, der var 25 år gammel, da han udrejste, modsat sine to lidt ældre brødre stort set ikke færdedes uden for området lige omkring hjemmet på grund af de vanskeligheder bidoonere oplever i Kuwait. Ansøgeren har udvist et vist kendskab til den del af [byen], som ansøgeren angiveligt stammer fra, og til Kuwait, men dette drejer sig i det hele om oplysninger, der vil kunne indlæres. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret og på forespørgsel bekræftet, at myndighederne ikke henvendte sig på bopælen i perioden mellem ansøgerens brødre blev anholdt i begyndelsen af 2015 og frem til ansøgerens udrejse i [slutningen af] 2015. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at myndighederne henvendte sig på bopælen to gange, at ansøgeren var hjemme og overværede den ene af disse henvendelser, hvor myndighederne advarede dem mod at deltage i demonstrationer, og sagde at de skulle glemme brødrene. Ved den anden henvendelse traf myndighederne kun ansøgerens mor, der blev forevist et dokument, som hun skulle underskrive. Overfor Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han i Danmark har truffet ansøgerens fars ven, der er dansk statsborger. Denne ven har, mens ansøgeren har opholdt sig i Danmark, været på besøg i Kuwait, hvor ansøgerens mor oplyste, at myndighederne efter ansøgerens udrejse flere gange har opsøgt ansøgerens mor. Ansøgeren har vedrørende denne ven forklaret divergerende om dennes kontakt til Kuwait, herunder særligt om, hvorvidt vennen havde kontakt med den kuwaitiske familie som ansøgerens familie boede til leje hos. Ansøgeren er blevet registeret i forbindelse med illegal indrejse i Grækenland. De græske myndigheder har oplyst, at han da på grundlag af ”statement” blev registeret [under et andet navn] fra Irak. Flygtningenævnet finder ud fra en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sin identitet og sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/76/THV
