Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en angivelig burundisk statsborger. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren har for Flygtningenævnet oplyst, at han er etnisk tutsi og hutu og kristen fra Bujumbura, Burundi. Ansøgeren har været aktiv for Force National for Liberation (FNL) fra 2006 frem til sin udrejse af Burundi i 2007. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Burundi frygter forfølgelse af myndighederne, idet han har været politisk aktiv for oppositionspartiet Force National for Liberation (FNL). Ansøgeren har som støtte for s it asylmotiv oplyst, at han blev involveret i FNL, da ansøgerens fætter er medstifter af partiet. Ansøgeren valgte at støtte FNL, da hans omgangskreds var FNL-støtter. Ansøgeren begyndte herefter at indsamle informationer om regeringspartiet FDD-CDD. De informationer, som ansøgeren indsamlede omhandlede primært FDD-CDD’s holdninger. Ansøgeren indsamlede hovedsageligt oplysningerne for at kende sandheden om FDD-CDD, men ansøgeren gav også oplysningerne til FNL. Ansøgeren frygter at vende tilbage til Burundi, da han formoder, at FDD-CDD har fundet ud af, at ansøgeren har indsamlet oplysningerne og givet disse til FNL. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han arbejdede som skolelærer i Burundi. Under en diskussion i undervisningen forholdt ansøgerens elever sig kritisk over for regeringen. Da regeringens agenter fandt ud af, at ansøgeren lærte sine elever at være kritiske, blev ansøgeren anholdt. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Burundi. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han valgte at udrejste af Burundi, da folk begyndte at slå hinanden ihjel i ansøgerens hjemby, Bujumbura. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke lægge til grund, at han i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort sin identitet, herunder at han er statsborger i Burundi, lige som nævnet ikke kan lægge til grund, at han ved en tilbagevenden til Burundi risikerer at blive dræbt eller på anden måde efterstræbt af de burundiske myndigheder eller andre som følge af, at ansøgeren er individuelt forfulgt eller efterstræbt. For så vidt angår ansøgerens identitet finder nævnet, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket i væsentlig grad af, at ansøgeren i forbindelse med tidligere asylansøgninger i Norge og Frankrig har oplyst, at han er statsborger i Congo, lige som han har opgivet andre navne og fødselsdata, end han nu har opgivet til de danske myndigheder. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet angiver at være næsten 40 år, hvilket ikke svarer til, at han efter den nu oplyste fødselsdag skulle være fyldt 40 år i april måned. Derimod stemmer oplysningen med de fødselsdata, som ansøgeren tidligere har angivet i forbindelse med sine asylansøgninger i Norge og Frankrig. De nu fremlagte dokumenter bestående af et id-kort og en ”berigtigelsesattest, som erstatter fødselsattest” er udstedt i efteråret 2017 efter Udlændingestyrelsens afslag og først fremlagt i forbindelse med nævnsmødet. Det fremstår, som om stemplet på id-kortet går ind over fotoet af ansøgeren, og som om stemplerne på berigtigelsesattesten er påført før teksten. Dokumenterne kan navnlig på den baggrund ikke føre til et andet resultat, og nævnet finder ikke anledning til at udsætte sagen med henblik på at foretage en ægthedsvurdering. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende og derfor utroværdigt om de asylmotiver, han har påberåbt sig over for de danske myndigheder. Til samtalen med Udlændingestyrelsen den 23. februar 2016 oplyste han således, at han frygtede de burundiske myndigheder, fordi han som skolelærer havde været kritisk over for regeringen, mens han til asylsamtalen den 10. juli 2017 forklarede, at han frygter de burundiske myndigheder, fordi han har til hensigt at blive journalist, at han endvidere frygter medlemmer fra det politiske parti FCC-CDD, fordi han har indsamlet oplysninger om partiet, og at han frygter det muslimske miljø i Burundi, fordi han vil starte en forening, der skal undervise folk i kristendom og islam. Under nævnsmødet har ansøgeren givet udtryk for, at han ikke frygter det muslimske miljø. Det kan ikke føre til en anden vurdering af ansøgerens troværdighed, at han under nævnsmødet har forklaret, at han ikke har været koncentreret under oversættelserne af de tidligere samtaler. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/74/JHB
