Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende ægtepar samt fire børn, angiveligt bidooner (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Sagen er blevet sambehandlet med den mandlige ansøgers mors sag. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og shia muslimer. Ansøgerne er angiveligt bidooner (statsløse) fra Kuwait. Den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration i 2015 for bidooners rettigheder. Ansøgeren har i øvrigt ikke været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de kuwaitiske myndigheder, idet han har deltaget i en demonstration for bidooners rettigheder, og idet hans bror forsvandt i forbindelse med deltagelse i en demonstration. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive fængslet, fordi han er udrejst illegalt. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold for bidooner i Kuwait. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hans bror forsvandt omkring 2013. Broren forsvandt i forbindelse med en demonstration i byen, hvorfor de antog, at han havde deltaget i demonstrationen og var blevet fængslet. Ansøgeren og broren mødtes senere i Danmark. Ansøgeren deltog selv i en demonstration i [starten af] 2015, men da myndighederne kom for at opløse den, stak han af. Ansøgeren har ikke haft konflikter med myndighederne i den anledning. Ansøgeren er uregistreret bidoon. Han har arbejdet som bilvasker og taget det arbejde, han kunne få. Han havde ikke lov til at arbejde som uregistreret bidoon, hvorfor han var meget på vagt overfor politiet. Ansøgeren har fået udstedt en fødselsattest, da han blev født på hospitalet. Ansøgeren og hans familie besluttede sig for at udrejse på grund af den massive og systematiske diskrimination af bidooner samt for at deres børn kunne få en uddannelse. Nogle af ansøgerens slægtninge er registeret som irakere i Grækenland, men det skyldes at de ved ankomsten til Grækenland fik at vide, at kun irakere, syrere og afghanere fik lov til at rejse videre. Ansøgeren har aldrig været i Irak. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres identitet til grund. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de er statsløse bidoons fra Kuwait. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende og usikkert om en række forhold, hvorfor forklaringerne, herunder om deres identitet, fremstår som konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at den mandlige ansøger for Flygtningenævnet har forklaret, at han nu er bekendt med, at hans bror [A] opholder sig i Danmark, men at han ikke har nogen kontakt med ham, hvorimod den kvindelige ansøger og den mandelige ansøgers mor har forklaret, at [A] opholder sig på samme asylcenter som ansøgerne, og at de har kontakt med ham der. Endvidere har den kvindelige ansøger forklaret divergerende og meget usikkert om, hvor hun er født, og hvor hun har boet i Kuwait, ligesom hun ikke til Udlændingestyrelsen har kunnet forklaret nærmere om [B], hvor hun angiveligt skulle være født og have opholdt sig, indtil kun blev gift som ca. 14 årig. Den kvindelige ansøger har tillige til Udlændingestyrelsen forklaret, at hun i Kuwait havde en fødselsattest, mens hun for Flygtningenævnet har forklaret, at hun aldrig har haft en fødselsattest. Da hun blev foreholdt denne divergens, forklarede hun, at hun havde mistet fødselsattesten ved rejsen over Middelhavet. Den kvindelige ansøger og den mandlige ansøger har endvidere forklaret skiftende og divergerende om, hvorvidt deres fire børn er født på familiens bopæl eller hos en jordemoder. Yderligere har den mandlige ansøger forklaret divergerende om, hvordan han skaffede 5.000 dinarer til udrejsen, idet han til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han selv havde sparet 1.000 dinarer op, at hans mor havde 3.000 dinarer, og at han fik 1.000 dinarer af sin ven [C], der er statsborger i Kuwait, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at han selv havde 2.000 dinarer, og at hans mor 3.000 dinarer. Det forhold, at den mandlige ansøger har forklaret, at divergensen skyldes, at han ville forklare kortfattet, kan ikke føre til en ændret vurdering af hans troværdighed. Den mandlige ansøger har til Udlændingestyrelsen forklaret, at [C] kom på familiens bopæl ca. hver 10. dag, og at han hver eller hver anden måned leverede og forærede familien mad i form af mel, olie, ris og sukker, mens den kvindelige ansøger til Udlændingestyrelsen har forklaret, hun ikke ved, om [C] er kuwaiter eller bidoon, at hun aldrig har set [C], og at han aldrig har været på bopælen. Det er endvidere indgået i Flygtningenævnets vurdering, at en række af ansøgernes nære familiemedlemmer i andre europæiske lande er registrerede under en irakisk identitet. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Den foretagne sprogtest og de fremlagte dokumenter, der angiver at stamme fra Kuwait kan på den ovenfor anførte baggrund ikke føre til en anden vurdering, og der er derfor ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af yderligere oplysninger, herunder f.eks. en ægthedsvurdering af dokumenterne. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/70/LMD
