Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim. Ansøgeren er angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Ansøgeren har deltaget i to demonstrationer i henholdsvis 2011 og 2015 for bidooners rettigheder. Ansøgeren har i øvrigt ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet eller udsat for grove fysiske overgreb, idet han har deltaget i to demonstrationer for bidooners rettigheder. Ansøgeren frygter videre at blive fængslet af de kuwaitiske myndigheder, fordi han er udrejst illegalt af Kuwait. Ansøgeren frygter endvidere de generelle forhold for uregistrerede bidooner i Kuwait. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han boede i Sulaibiya, indtil han var omkring 11 år gammel. Ansøgeren deltog i en demonstration omkring [i slutningen af] 2011 for bidooners rettigheder. Det var en fredelig demonstration, hvor ansøgeren og de andre deltagende havde medbragt kuwaitiske flag og billeder af emiren, mens de råbte slagord. Demonstrationen begyndte omkring kl. 15.30 ved Frihedspladsen foran Taima-moskeen. Efter et par timer ankom politiet, der brugte varmt vand, tåregas og gummikugler mod demonstranterne for at standse demonstrationen. Ansøgeren blev anholdt i forbindelse med opløsningen af demonstrationen. Ansøgeren var tilbageholdt i ti dage, hvor han blev afhørt og udsat for grove fysiske overgreb. Efter ti dage blev ansøgeren syg og kom på hospitalet i Al-Jahra, hvor han blev opereret og udskrevet tre dage senere. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt af politiet på sin bopæl hver gang der havde været en demonstration i området. Ansøgeren levede derfor i skjul, og han kom kun hjem en gang i mellem. Ansøgeren deltog i endnu en demonstration [i starten af] 2015 for bidooners rettigheder. Politiet ankom efter ca. 1½ time og opløste demonstrationen, i hvilken forbindelse ansøgeren blev anholdt. Ansøgeren var tilbageholdt i 11 dage, hvor han blev afhørt hver anden dag. Ansøgeren underskrev en tilståelseserklæring, hvorefter han blev løsladt. Ansøgeren levede i skjul, indtil sin udrejse [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, hverken vedrørende ansøgerens identitet eller hans asylmotiv i øvrigt. Flygtningenævnet har vedrørende ansøgerens identitet blandt andet lagt vægt på, at han i Ungarn blev registreret som syrisk statsborger under et andet navn, og at hans bror og ægtefælle er registreret som irakiske statsborgere i andre europæiske lande med andre generalia. Yderligere har ansøgeren til Udlændingestyrelsen forklaret, at det pas, som han udrejste på, var med eget billede optaget af agenten, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at billedet var af en mand, der lignede ham. Ansøgeren har også forklaret meget undvigende og usikkert om, hvorfor et billede, som han bekræfter af ham, er opslået på en Facebookprofil med ansøgerens navn, selv om ansøgeren ifølge sin forklaring ikke har nogen Facebookprofil. Om sin far har ansøgeren forklaret, at han altid har handlet med får, som var ejet af faderens ven, som han dog ikke husker navnet på, mens han efter at være foreholdt andre familiemedlemmers forklaringer om faderens erhverv, har forklaret, at hans far for mange år siden var færdselsbetjent. Ansøgeren har endvidere vedrørende sin angivelige konflikt med myndighederne i Kuwait forklaret divergerende og usikkert på en række centrale punkter. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen alene henvist til de generelle forhold for bidoons i Kuwait som asylmotiv, og først under asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han var blevet tilbageholdt efter at have deltaget i demonstrationer. Endvidere har ansøgeren forklaret skiftende om, hvor længe han var tilbageholdt efter den første demonstration, idet han under asylsamtalen forklarede, at han var tilbageholdt i 10 dage, mens han for Flygtningenævnet forklarede, at han var tilbageholdt i 13 dage. Ansøgeren har endvidere forklaret usikkert om, hvor mange der deltog i demonstrationen i 2011, men endte med at anslå antallet til 100-150 personer. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor længe han var tilbageholdt efter den anden demonstration, idet han under asylsamtalen forklarede, at han var tilbageholdt i 11 dage, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at det var under en uge. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at han har en tendens til at glemme, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er heller ikke grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/69/LMD
