hjem201868

Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, muslim af trosretning og angiveligt bidoon (statsløs) fra [landsby], [by], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organi-sationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet eller henrettet af den kuwaitiske regering, da hans bror, [A], har deltaget i en demonstration, og fordi ansøgeren selv er bidoon. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [A] deltog i en demonstration til fordel for bidooneres rettigheder i 2014. [A] blev i forbindelse med demonstrationen tilbageholdt i 18 til 19 dage. Efter løsladelsen udrejste [A], og efter hans udrejse blev ansøgerens families bopæl opsøgt af sikkerhedstjenesten, der tilbageholdt ansøgerens far og ansøgerens bror, [B]. [B] blev løsladt efter 16 dage. Ansøgeren ved ikke, hvad der er sket med hans far. Da ansøgerens far og bror blev tilbageholdt, flygtede ansøgeren og resten af hans familie hjem til ansøgerens morbror. Efter et ukendt tidsrum udrejste ansøgeren sammen med sine brødre, [B] og [C], af Kuwait. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet lagt til grund, at ansøgeren ifølge det oplyste er analfabet, og nævnet har lagt vægt på ansøgerens unge alder ved udrejsen af sit hjemland. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin identitet eller sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har et meget begrænset kendskab til det område, hvor ansøgeren påstår at have boet, idet ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre for gaderne i nærområdet, og at ansøgerens viden om Kuwait forekommer mangelfuld. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende, og at ansøgeren og ansøgerens brødre har forklaret indbyrdes divergerende om en lang række forhold. Blandt andet har ansøgeren og ansøgerens bror, [B], forklaret divergerende om, hvorvidt familien havde mobiltelefoner og fjernsyn. Endvidere har ansøgerens brødre, [A] og [B], forklaret divergerende om, hvor familien boede, ansøgerens bror, [A], har forklaret divergerende og udbyggende om sine konflikter i Kuwait, og ansøgerens brødre, [A] og [D], har forklaret divergerende om, hvilke fysiske skader [A] havde, da han blev løsladt. Endelig har ansøgeren forklaret usammenhængende om tidspunktet for, hvornår ansøgerens bror, [A], blev anholdt, ligesom ansøgeren under nævnsmødet har forklaret divergerende om, hvornår hans far henholdsvis hans bror, [B], blev taget med af politiet. Flygtningenævnet finder, at ansøge-ren og ansøgerens brødre ikke har givet en rimelig forklaring på de fremhævede divergenser. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sin identitet og sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Det forhold, at ansøgerens bror, [A], har fremlagt dokumenter, der angiveligt knytter familien til Kuwait, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at der er adgang til falske dokumenter i Kuwait, og at det er relativt enkelt at få dokumenter forfalsket. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/68/SHH