Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra et ukendt hjemland. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne har oplyst, at der er etnisk araber og shiamuslim af trosretning fra Al-Jahra, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har dog deltaget i en demonstration for bidoone-res rettigheder i 2014. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter de kuwaitiske myndigheder, fordi han ikke har overholdt en aftale med myndighederne. Ansøgerne har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger [i starten] 2014, sammen med omkring 400 andre personer, deltog i en demonstration i byen, Tamia. Under demonstrationen ankom der sikkerhedsfolk fra specialstyrken til stedet, og de angreb demonstranterne med vandkanoner og tåregas. Demonstrationen blev som følge heraf splittet, og den mandlige ansøger forlod demonstrationen. Tre dage efter demonstrationen blev den mandelige ansøger opsøgt på ansøgernes bopæl af personer fra specialstyrken. Han blev herefter anholdt og tilbageholdt i 25 dage. De kuwaitiske myndigheder anklagede ham for at være til fare for landets sikkerhed. I forbindelse med sin løsladelse underskrev han et dokument på, at han aldrig ville deltage i en demonstration igen. En måned efter tilbageholdelsen blev han opsøgt af en sikkerhedsperson, der fortalte ham, at han skulle samarbejde med myndighederne, hvilket han accepterede med det samme. I [slutningen af] 2015 blev den mandlige ansøger igen opsøgt af sikkerhedspersoner. Han fik oplyst, at han skulle afgive navnene på de personer, som arrangerede demonstrationer. Han angav på stationen ingen navne, men indvilligede i, at han ville navngive nogle personer i løbet af den efterfølgende måned. Ansøgerne udrejste af Kuwait [i starten af] 2016. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort hverken deres identitet eller deres asylmotiv. I relation til identiteten bemærkes, at ansøgerne har oplyst andre navne, andre fødselsdatoer og anden nationalitet overfor de græske myndigheder, og den mandlige ansøgers forklaring om, at dette skyldes forevisninger af falske pas for de græske myndigheder harmonerer ikke med disses oplysninger om, at ansøgerne ikke var i besiddelse af identitetspapirer. I relation til den mandlige ansøgers asylmotiv bemærkes, at han på centrale punkter har forklaret divergerende om tidpunktet for tilbageholdelsen af myndighederne og om omstændighederne i denne forbindelse, herunder om han under afhøringen havde bind for øjnene. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik fra denne tilbageholdelse til han på ny blev kontaktet af myndighederne, og hvor lang tid der gik fra den seneste kontakt til udrejsen. Den kvindelige ansøger har ikke angivet noget selvstændigt asylmotiv. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgø-relse.” Hjem/2018/66/CHA
