Nævnet stadfæstede i august 2018. Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn, angivelige bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne har oplyst at være angivelige bidoonere (statsløse) fra Kuwait og shiamuslimer af trosretning fra al-Sayhed i al-Farwanya, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration, men ansøgeren har herudover ikke været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at den mandlige ansøger vil blive fængslet eller blive udsat for fysiske overgreb af de kuwaitiske myndigheder, fordi den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration om bidooneres rettigheder. Ansøgerne har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Den mandlige ansøger har til støtte for konflikten med de kuwaitiske myndigheder oplyst, ansøgeren deltog i en demonstration i Taima [vinter] 2014 sammen med ansøgerens far. De kuwaitiske myndigheder opløste demonstrationen, hvor de anvendte vold, hvorefter ansøgeren tog hjem til sin ven, [A], og ansøgerens far tog hjem. Ansøgeren blev samme aften ringet op af ansøgerens mor, som fortalte at ansøgerens far var blevet opsøgt på ansøgerens bopæl og var blevet anholdt af personer fra myndighederne. Disse myndighedspersoner spurgte ligeledes efter ansøgeren. Ansøgeren tog herefter hjem til ansøgerens fars ven, [B], som via sine kontakter fik information om, at myndighederne havde en filmoptagelse af ansøgeren og ansøgerens far, hvor ansøgeren og ansøgerens far råbte skældsord af den kuwaitske emir. Dagen derpå kørte [B] ansøgeren til et landområde, hvor ansøgeren boede i et telt. Ansøgerens ægtefælle samt deres børn tog ophold hos ansøgeren på landet tre dage senere. Efter 18 til 20 dage flyttede ansøgerne ud på en plantage, som [B] var ansvarlig for, hvor ansøgerne opholdte sig indtil deres udrejse af Kuwait [efterår] 2015. Plantagen tilhørte en slægtning til emiren. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet tillægger det særdeles stor betydning, at ansøgerene efter deres forklaring valgte at forblive i Kuwait i cirka halvandet år efter demonstrationen i [vinter] 2014, før de udrejste. Dette til trods for, at frygtede overgreb fra myndighedernes side. Flygtningenævnet tillægger det endvidere væsentlig betydning, at den mandlige ansøger, såvel under sin forklaring i Flygtningenævnet som ved sin asylsamtale [sommer] 2016, har forklaret, at de slet ikke overvejede at forlade Kuwait, før de så i fjernsynet, at andre folk udrejste. Flygtningenævnet finder endvidere, at det er særdeles usandsynligt, at ansøgerne skulle opholde sig i halvandet år på en plantage, der tilhørte et medlem af emirens familie, og på hvilken plantage, der var en vagtmand, til trods for den mandlige ansøger angiveligt var eftersøgt for netop at have fornærmet emiren. Ligesom Udlændingestyrelsen tillægger Flygtningenævnet det endvidere betydning, at den mandlige ansøger væsentligt har ændret sin forklaring om sin og sin fars deltagelse i demonstrationen [vinter] 2014. Således anføres i asylskemaet af [sen efterår] 2015, at ansøgeren og ansøgerens far deltog i demonstrationen. Det anføres endvidere: ”Politiet slog os med deres stænger og sprøjtede varmt vand på os”. Ved oplysnings- og motivsamtalen af [forår] 2016 forklarede ansøgeren ligeledes, at han deltog i demonstrationen sammen med sin far. Ansøgeren forklarer her, at han ikke på noget tidspunkt blev udsat for vold. Det anføres endvidere: ”Under demonstrationen deltog ansøger ved at gå med en masse […] andre mennesker og råbe det samme som [C] havde udtalt”. Ved asylsamtalen [august] 2016 forklarede den mandlige ansøger, at han deltog i demonstrationen sammen med sin far og råbte kampråb for [C]. Ved asylsamtalen [sommer] 2017 forklarede den mandlige ansøger imidlertid, at ansøgerens far var den ældste og blev anset som føreren af demonstrationen, hvilket ansøgeren fastholdte ved samtalen af [sommer] 2017. Flygtningenævnet finder ikke, at den mandlige ansøger har givet nogen sandsynlig forklaring på, hvorfor denne væsentlige oplysning ikke er meddelt ved tidligere, og gentagne afhøringer. For så vidt angår det af ansøgernes advokat anførte om de generelle forhold for bidoonere i Kuwait, finder Flygtningenævnet ikke efter de foreliggende oplysninger, at disse forhold er af sådan en karakter, at de kan føre til, at der meddeles ansøgerne asyl. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden til deres hjemland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/65/GJEY
