Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, angiveligt bidoon (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim af trosretning fra Fahaheel i al-Ahmadi, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har deltaget i en demonstration, men ansøgeren har herudover ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet i fem til ti år, fordi ansøgeren har deltaget i en demonstration, hvor ansøgeren blev anholdt. Ansøgeren blev tvunget til at underskrive nogle dokumenter for at blive løsladt. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet, fordi ansøgeren udrejste illegalt af Kuwait. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om sin deltagelse i demonstrationen oplyst, at ansøgeren [vinter] 2014 deltog i en demonstration omhandlende bidooneres rettigheder. Demonstrationen forsatte [dagen efter] 2014, hvor ansøgeren blev anholdt. Ansøgeren var fængslet i to en halv til tre måneder, hvor ansøgeren blev udsat for tortur. Ansøgeren blev løsladt [forår] 2014, da han blev tvunget til at underskrive nogle dokumenter med sit fingeraftryk, som omhandlede, at ansøgeren ikke måtte deltage i demonstrationer, begå kriminalitet og angribe myndighederne. Samtidig erkendte ansøgeren ved sin underskrivelse af dokumenterne, at han havde foretaget sabotage mod staten, forsøgt at vælte regeringen, at have begået vold mod politiet og opfordret til religiøs splittelse. Politiet opsøgte herefter ansøgerens bopæl hver 15. til 30. dag med henblik på at sikre, at ansøgeren var på sin bopæl, hvor ansøgeren blev truet af politiet. Politiet opsøgte også ansøgerens bopæl efter hans udrejse af Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive anholdt på ny, oplyst, at ansøgeren frygter dette, da ansøgeren har underskrevet dokumenter om at have begået forbrydelser mod staten samt som følge af sin illegale udrejse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om de generelle forhold for bidoonere i Kuwait oplyst, at bidoonere ikke har nogle rettigheder, herunder adgang til sundhedshjælp, uddannelse samt officielle dokumenter. Ansøgeren har endvidere henvist til, at bidoonere siden 1990 ikke har kunnet få udstedt dokumenter. Ansøgeren udrejste illegalt af Kuwait [efterår] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har svaret divergerende og udbyggende på væsentlige spørgsmål af betydning for bedømmelsen af hans troværdighed. Ved oplysnings- og motivsamtalen [sommer] 2016 forklarede ansøgeren således, at han efter at være blevet anholdt skrev under på, at han ikke i fremtiden måtte begå kriminalitet, herunder ikke angribe myndighederne eller deltage i demonstrationer. Der var således efter forklaringen i vidt omfang tale om, at ansøgerens fremover skulle afholde sig fra visse aktiviteter. Ved den uddybende samtale [forår] 2017 forklarede ansøgeren, at han skulle erkende at have begået en række alvorlige forbrydelser, herunder sabotage mod staten, forsøg på at vælte regeringen og at opfordre til religiøs splittelse. Der var således efter forklaringen tale om en tilståelse af allerede begået kriminalitet. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har forklaret divergerende om tidspunktet for, hvornår han blev løsladt i forhold til, hvornår han skrev under på den erklæring, han blev forelagt. Således forklarede ansøgeren under sin oplysnings- og motivsamtale, at han skrev under og blev løsladt samme dag. Ved den uddybende samtale forklarede han, at han skrev under, blev kørt til en politistation dagen efter og løsladt efter yderligere en dag. Endelig forklarede ansøgeren i Flygtningenævnet, at han skrev under 3 – 4 dage før løsladelsen. Ansøgeren har om sin ven [As] telefonnummer ved den uddybende samtale forklaret, at han havde haft [As] nummer, men ikke havde det mere. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han har haft [As] nummer siden udrejsen, samt at han for nylig har ringet til [A] og af denne fået oplyst, at der i [vinter] 2017 er afsagt en dom over ansøgeren på grund af dennes deltagelse i demonstrationen i ]vinter] 2014. Dette skal sammenholdes med, at ansøgeren efter sin forklaring ventede i cirka et halvandet år fra han blev løsladt, til han udrejste af Kuwait, til trods for at han følte sig truet af myndighederne. Efter ansøgerens forklaring lånte han pengene til sin udrejse, hvorfor Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgeren blev i Kuwait med henblik på at spare penge sammen. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at der er så væsentlige uoverensstemmelser i de af ansøgeren meddelte oplysninger, at dennes forklaring ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder ikke på baggrund af ansøgerens oplysninger om, at han i [vinter] 2017 er blevet dømt for deltagelse i en demonstration i [vinter] 2014 anledning til, at udsætte sagen. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Af de ovenfor anførte grunde vedførende ansøgerens troværdighed, finder Flygtningenævnet herefter ikke grundlag for at udsætte sagen på gennemførelse af en torturundersøgelse. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/64/GJEY
