Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra bydelen Sulaibiya, al-Jahra provinsen, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter de generelle forhold i Kuwait, fordi myndighederne har frataget ham alle rettigheder. Han frygter endvidere konsekvenserne af at være udrejst illegalt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke bliver anset som et menneske eller har adgang til skolesystemer i Kuwait. Ansøgeren har videre henvist til, at ansøgerens far deltog i en demonstration i 2010 sammen med ansøgerens bror, [A], hvorefter faren forsvandt og aldrig kom tilbage igen. Ansøgeren er ikke bekendt med, hvad der skete til demonstrationen. I forbindelse med demonstrationen blev [A] tilbageholdt i to dage. Ansøgerens bopæl blev efter demonstrationen i 2010 opsøgt tre gange i henholdsvis 2010, 2012 og 2013. Ansøgeren er ikke bekendt med, hvorfor myndighederne opsøgte bopælen. I 2015 deltog [A] igen i en demonstration for bidooners rettigheder, hvor han efterfølgende blev fængslet i tre måneder. Efter brorens løsladelse besluttede ansøgerens familie, at de ville udrejse af Kuwait. Ansøgeren var 16 år gammel, da han indrejste i Danmark, og han har kun i begrænset omfang oplevet de konkrete episoder i perioden 2010 til 2015, der angiveligt medførte, at først [A] med sin familie og siden ansøgerens mor sammen med ansøgeren og hans øvrige søskende i 2015 besluttede at forlade hjemlandet. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren har søgt asyl med samme motiv som sin mor, [A], samt de yngre søskende [B] og [D]. Ansøgerens mor, [A] og [B] har gennemført sprogtest. Resultatet af sprogtestene understøtter ansøgerens forklaringer om, at han kommer fra Kuwait, ligesom ansøgerens manglende skolegang i et vist omfang kan forklare hans noget manglende viden om bidoonere og hans forholdsvis spinkle lokalkendskab til hjemområdet og Kuwait i øvrigt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet og om sin identitet til grund. Den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører konflikter med de kuwaitiske myndigheder, knytter sig til politiske aktiviteter udøvet af ansøgerens far og [A] i 2010, og for [A’s] vedkommende på ny i 2015. Flygtningenævnet har i forbindelse med behandlingen af [A’s] sag ikke kunnet lægge forklaringen om [A’s] og farens politiske aktiviteter til grund. I forbindelse med behandlingen af ansøgerens mor, [A’s], og [D’s] sager har nævnet ikke fundet, at disse familiemedlemmer har sandsynliggjort, at de er statsløse bidoonere fra Kuwait. Det påhviler i medfør af udlændingelovens § 40 ansøgeren at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives, og nævnet har ved bedømmelsen heraf lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret, at de for 14-15 måneder siden pludseligt fik kontakt med ansøgerens far, der viste sig gennem flere år at have opholdt sig i London. Oplysningen herom er først meddelt de danske myndigheder i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af sagerne, og ansøgerne har samstemmende forklaret, at faren/ægtefællen ikke over for dem ønsker at oplyse nærmere om, hvad der er sket efter 2010 eller om sit opholdsgrundlag i Storbritannien. Ansøgeren har dog valgt at fremlægge kopi af en side i farens engelske fremmedpas, hvoraf fremgår, at faren er registeret som værende fra Kuwait. Nævnet finder, at det på afgørende måde svækker ansøgernes troværdighed, at oplysningen om kontakten til faren ikke straks blev videregivet til de danske myndigheder, og det samme gælder den omstændighed, at ansøgerne ikke selv har tilvejebragt relevante oplysninger om farens opholdsgrundlag i Storbritannien. Ansøgeren, hans mor og hans søskende er indrejst i Danmark i samme periode som ansøgerens mors tre søstre og i øvrigt samtidigt med en lang række andre asylansøgere, der angiveligt er statsløse bidoonere fra Kuwait. I forbindelse med de danske udlændingemyndighedes behandling af disse sager er der tilgået myndigheder anonyme oplysninger om, at blandt andet ansøgerens familie kommer fra Irak. Udlændingemyndighederne har på denne baggrund, således som det fremgår af de § 13 notater, der er indeholdt i ansøgerens mors sag, afholdt samtaler med to irakiske mænd, [F] og [G], der er bosiddende i Danmark, der oplyser, at de er brødre til ansøgerens mor. Ansøgeren og ansøgerens mor og ansøgerens søskende har forklaret, at ansøgerens mor ikke er i familie med [F] og [G]. De to angivelige brødres forklaringer, der uanset at forklaringerne om ansøgerens mors indgåelse af ægteskab ikke er helt samstemmende, er så detaljerede, at de sammenholdt med morens egne oplysninger om ægtefællen, fremstår overbevisende. Det fremgår af begge forklaringer, at ansøgeren og hans søskende ikke er vokset op i Kuwait. Det fremgår imidlertid af [F’s] forklaring, at han og hans søskende alle blev født i en periode, hvor familien opholdt sig i Kuwait. Det kan således lægges til grund, at ansøgerens mors familie har haft tilknytning til Kuwait, og at hun har opholdt sig i Kuwait i en del af sin barndom. Ved bedømmelsen af de sprogtest, der er foretaget vedrørende [A], ansøgerens mor og ansøgerens søster, [B], hvis sag sambehandles med ansøgerens sag, må dette tillægges betydning, idet det må antages, at dette kan have haft betydning for den dialekt, der blev talt i ansøgerens barndomshjem. Flygtningenævnet finder ikke, at de fremlagte fødselsattester vedrørende [A] og [D], morens skolepapir og bedstefarens fødselsattest på denne baggrund sandsynliggør ansøgerens forklaring om, at han er statsløs bidoon fra Kuwait. Flygtningenævnet finder ud fra en samlet vurdering således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sin identitet og sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Hjem/2018/62/SME
