Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger, angiveligt statsløs (bidoon) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at hun er etnisk araber, shiamuslim og statsløs bidoon fra […], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til sin fars ([A]) asylmotiv i den sambehandlede sag. Ansøgeren har endvidere for nævnet nedlagt en subsidiær påstand om hjemvisning under henvisning til, at hendes sag ikke har været individuelt behandlet af Udlændingestyrelsen. Ansøgerens asylmotiv er afledt af eller sammenfaldende med faderens asylmotiv. På denne baggrund, og uanset at [ansøgeren]s sag ikke har været individuelt behandlet af Udlændingestyrelsen, finder nævnet ikke grundlag for at hjemvise hendes sag til behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har i en samtidig afgørelse meddelt ansøgerens forældre og søskende afslag på opholdstilladelse med følgende begrundelse: ”Flygtningenævnet finder, at i hvert fald dele af ansøgernes forklaringer om deres baggrund for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ansøgerne har forklaret indbyrdes noget forskelligt om helt grundlæggende forhold vedrørende deres tilværelse og dagligdag i Kuwait. Hertil kommer, at den kvindelige ansøger i [foråret] 2013 søgte om et visum til indrejse i Danmark med henblik på at besøge sin irakiske far her i landet, og at hun i den forbindelse fremviste et irakisk nationalitetspas udstedt [i vinteren] 2013. Passet, der er registreret under navnet [X], er ifølge sagens oplysninger et irakisk serie A pas indeholdende biometriske data og således er svært at forfalske. Det fremgår af sagens oplysninger endvidere, at ansøgerne over for dansk politi og ved henvendelse og oprettelse hos Dansk Røde Kors ligeledes – ifølge en politirapport – skulle have oplyst, at de er henholdsvis irakere og statsløse fra Irak. Disse oplysninger svækker ansøgernes generelle troværdighed i betydelig grad og giver anledning til at skabe væsentlig tvivl om, hvorvidt det kan lægges til grund, at ansøgerne – som forklaret af dem – er statsløse fra Kuwait. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret uoverensstemmende om sin deltagelse i demonstrationen [i vinteren] 2014, som danner baggrund for hans angivelige konflikt med de kuwaitiske myndigheder. Ifølge referatet fra oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 og fra asylsamtalen [i sommeren] 2016 oplyste den mandlige ansøger, at han tog til demonstrationen med sin bror [N] og sin søsters ægtefælle [Y], mens han under gensamtalen [i foråret] 2017 oplyste, at han deltog i demonstrationen med [M], og at han ikke kendte andre af de tilstedeværende. Adspurgt til denne divergens i sin forklaring har den mandlige ansøger under gensamtalen forklaret, at han ikke fulgtes med sin bror [N] og sin svoger [Y], men at han så dem til demonstrationen. For nævnet har den mandlige ansøger imidlertid forklaret, at han fulgtes med [N] og [Y] til demonstrationen. Den mandlige ansøgers forklaring til Udlændingestyrelsen om, at der deltog omkring 200 til 250 demonstranter i demonstrationen, afviger i øvrigt fra oplysninger om demonstrationen, som fremgår af en artikel i Al Akhbar fra den 21. marts 2014 (”Kuwait, Security crackdown on Bedoon community renews tensions”), hvori det beskrives, at der blev holdt tale af Abdullah Atallah foran en mindre forsamling af demonstranter (”… small group of protesters”). Endelig forekommer ansøgernes forklaringer om, hvordan de har finansieret deres udrejse, ikke troværdig, og navnlig oplysningen om muligheden for selv at opspare et større beløb til brug herfor savner sammenhæng med ansøgernes oplysninger om deres indkomstforhold i Kuwait. Efter en samlet vurdering heraf finder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerne er fra Kuwait. Flygtningenævnet bemærker, at selv hvis nævnet havde kunne lægge til grund, at ansøgerne er bidoonere fra Kuwait, så ville det – af de grunde der er anført ovenfor – ikke kunne lægges til grund, at den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration [i vinteren] 2014, og at han som følge heraf blev tilbageholdt to gange og udsat for overgreb. Nævnet må med andre ord under alle omstændigheder i det hele tilsidesætte den mandlige ansøgers forklaring om den begivenhed, som skulle være årsag til hans konflikt med myndighederne i Kuwait. Nævnet finder anledning til at bemærke, at det under disse omstændigheder ikke findes påkrævet at iværksætte en undersøgelse af den mandlige ansøgers og [S]s oplysninger om at have været udsat for overgreb under deres angivelige tilbageholdelser, idet nævnet på det foreliggende grundlag – hvori er indgået ansøgernes umiddelbare optræden for nævnet under den mundtlige forhandling – har vurderet, at det er helt ubetænkeligt at tilsidesætte forklaringerne herom. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerne – selv hvis de måtte anses for hjemmehørende i Kuwait – vil være i risiko for at blive udsat for hverken forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Der er som anført ovenfor meget, der taler for, at ansøgerne er statsborgere i Irak. For det tilfælde, at ansøgerne er hjemmehørende i Irak, tiltrædes det, at det kan lægges til grund, at ansøgerne – som forklaret af dem selv – ikke har nogen konflikter med nogen parter i Irak, og at der derfor heller ikke i forhold til Irak er grundlag for at meddele asyl eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Med denne begrundelse – der også gør sig gældende i ansøgerens sag – stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/6/CMA
