Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim. Ansøgeren er angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet, tortureret eller udsat for anden nedværdigende behandling af de kuwaitiske myndigheder, idet hans far har deltaget i en demonstration, i hvilken forbindelse han blev anholdt. Ansøgeren frygter videre de kuwaitiske myndigheder, fordi han er udrejst illegalt. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold for bidooner i Kuwait. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far og hans ven, [A], deltog i en demonstration for bidooners rettigheder i 2014. Ansøgerens far blev i denne forbindelse anholdt, mens det lykkedes [A] at flygte. [A] tog derefter hjem til ansøgerens bopæl og fortalte, hvad der var sket og forlangte, at ansøgeren skulle følge med ham ud i sin bil. Mens ansøgeren sad i [A]’s bil, ankom politiet til bopælen. Ansøgeren boede efterfølgende hos [A] i [B], hvorefter [A] sagde til ansøgeren, at han skulle udrejse. Ansøgeren udrejste i 2015. Ansøgeren har ikke hørt fra sin far eller sin mor og lillebror, siden episoden hvor faren blev anholdt af politiet. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at en udlænding i medfør af udlændingelovens § 40 skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre såvel sin identitet som det asylgrundlag, som den pågældende påberåber sig. Efter en samlet vurdering af sagen, hvorunder nævnet også har inddraget den omstændighed, at ansøgeren har angivet, at han er analfabet, og at hans hukommelse er påvirket af, at han har siddet varetægtsfængslet, finder Flygtningenævnet hverken, at ansøgeren har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der var ca. 19 år gammel i forbindelse med indrejsen, har udvist et endog meget begrænset kendskab til Kuwait og kuwaitiske forhold, herunder forholdene i [C], hvor han har oplyst, at han har boet det meste af sin opvækst. Det er ikke troværdigt, at ansøgeren, selvom han måtte være ikke-registreret bidoon, skulle have opholdt sig det meste af tiden på familiens bopæl uden at komme udenfor, og at det skulle være baggrunden for det manglende lokalkendskab. Ansøgeren har således ikke forklaret om, at han skulle komme fra en politisk aktiv familie, ligesom familien, bortset fra demonstrationen i 2014, ikke har haft konflikter med myndighederne. Om ansøgerens konflikt med de kuwaitiske myndigheder skal nævnet bemærke, at ansøgeren flere gange har forklaret, at hans far blev tilbageholdt under en demonstration, der fandt sted i 2014, hvorefter ansøgeren flygtede og opholdt sig i et telt i ørkenen i 3 år, før han udrejste. Dette hænger imidlertid ikke sammen med, at ansøgeren er indrejst i Danmark den 30. september 2015. Henset til det lange tidsrum, ansøgeren har opholdt sig i Kuwait efter myndighedernes henvendelse til bopælen, er det endvidere ikke godtgjort, at ansøgeren aktuelt har en konflikt med myndighederne i Kuwait. Ansøgeren har forklaret, at hans far kun har deltaget i en enkelt demonstration og ikke i øvrigt har været politisk aktiv, hvorfor det forekommer usandsynligt, at myndighederne straks spurgte til, om hans far havde en søn og efterfølgende opsøgte familiens bopæl for at anholde ansøgeren. Ansøgerens forklaring om demonstrationen og hvordan opsøgningen af familiens hus foregik, har været upræcis og usandsynlig på en række punkter blandt andet med hensyn til, hvordan [A] kunne høre, at politiet spurgte ansøgerens far til ansøgeren, når han stod på nogen afstand, hvorfor det kun var ansøgeren og ikke også hans lillebror, der skulle flygte, hvorfor ansøgeren og [A] ikke kørte væk med det samme, men blev holdende og afventede for at se, om politiet kom til bopælen og ikke mindst, hvorfor ansøgeren ikke i de følgende tre år via [A] forsøgte at opnå kontakt til sin mor og lillebror med henblik på at finde ud af, hvad der var sket med dem og hans far. Det er endeligt usandsynligt, at ansøgeren end ikke i forbindelse med udrejsen forsøgte at finde ud af, hvad der var sket med familien eller, hvad der var baggrunden for, at [A] mente, at det netop på dette tidspunkt var påkrævet, at han skulle udrejse. Den omstændighed, at ansøgeren evt. måtte være bidoon (statsløs) fra Kuwait kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse, idet ansøgeren har forklaret, at hans familie havde et lejet hus og rimelige levevilkår. Det fremgår videre af baggrundsoplysningerne, at myndighederne i Kuwait ikke straffer ulovlig udrejse på en måde, der indebærer tortur eller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, og at en eventuel straf ikke er uproportional, hvorfor disse forhold ikke i sig selv kan begrunde asyl. Da ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv, og således heller ikke, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/59/LMD
