Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig angivenligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
” Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim. Ansøgeren har oplyst, at han er bidoon (statsløs) fra (A), Al-Jehra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de kuwaitiske myndigheder, idet han har deltaget i en demonstration for bidooners rettigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han den 24. februar 2014 deltog i en demonstration i byen Sulaibiya. Under demonstrationen bar demonstranterne bannere, og de gik fra byens moske til den lokale politistation. De råbte desuden slagord så som ”vi er ikke bidoonere, vi er kuwaitere, og vi er dine børn Abu Nasir”. Politiet bad demonstranterne om at opløse demonstrationen. Da dette ikke skete, rykkede militæret ind med knipler. Militæret slog demonstranterne og ansøgeren. Ansøgeren blev sat i en politibil, og kørt til politistationen. Under køreturen blev ansøgeren slået, og der blev råbt skældsord ad ham. Ansøgeren blev sat i en celle sammen med ti andre personer. Ansøgeren var tilbageholdt i tre dage, hvorefter han blev løsladt på betingelse af, at han ikke for fremtiden måtte deltage i demonstrationer. Ansøgeren udrejste i starten af august 2015, idet han ikke kunne leve under de dårlige vilkår, bidoonere har. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet eller sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har forklaret, at han frem til 2002 boede hos sine forældre i (A) og fra 2002 til 2011 boede han hos (B) i samme by, (gadenavn). Ansøgeren har ligeledes forklaret, at han efter 2011 jævnligt besøgte (B) i (A). På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens kendskab til (A) og til det område i byen, han efter sin egen forklaring har boet i, til han var 20-21 år, er yderst begrænset. Herunder har ansøgeren ikke kunnet oplyse nogen gadenavne og ikke kunnet beskrive området nærmere, herunder heller ikke placeringen af forældrenes gravsted. Ansøgeren har videre forklaret divergerende og udbyggende om en række forhold vedrørende sit asylmotiv. Blandt andet har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han under demonstrationen ikke holdt et banner, til den første asylsamtale og under nævnsmødet at han både holdt et banner og et flag og til den anden asylsamtale, at han hjalp med at holde et banner og ikke holdt andet. Til den første asylsamtale har ansøgeren videre forklaret, at han ikke har noget problem med politiet, at han ikke blev opsøgt af politiet efter løsladelsen, og at han var hjemme hele tiden. Til den anden asylsamtale har ansøgeren forklaret, at han ikke er blevet opsøgt af politiet, at han ikke længere frygter politiet, fordi han ikke har deltaget i flere demonstrationer og ikke har gjort noget siden løsladelsen, at forholdet må betragtes som afsluttet, og at han er udrejst, fordi han ikke har nogen fremtid i Kuwait. Først under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at (B) er blevet opsøgt af politiet, der har spurgt efter ansøgeren. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet som bidoon fra Kuwait eller i øvrigt har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/54/JHB.
