Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk araber og shia muslim og statsløs fra Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men har oplyst, at han har deltaget til en demonstration for bidooners rettigheder [i] 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at han vil blive fængslet på livstid eller henrettet af de kuwaitiske myndigheder, fordi han har deltaget i en demonstration. Ansøgeren har videre forklaret, at han er født og har opholdt sig hele livet i Kuwait, som statsløs (bidoon). [I foråret] 2014 deltog ansøgeren i en demonstration. Da myndighederne opløste demonstrationen, blev ansøgeren anholdt. Ansøgeren var i denne forbindelse tilbageholdt i 10 dage. Ansøgeren blev løsladt, fordi han indvilgede i at angive andre demonstranter til myndighederne. To måneder efter sin løsladelse blev ansøgerens bopæl opsøgt af myndighederne, mens han var hos sin ven, [J]. Samme dag tog ansøgeren ophold i [en by], hvor han passede dyr for en person ved navn [T]. [I vinteren] 2015 udrejste ansøgeren illegalt af Kuwait sammen med sin søster, [M] og [M]s to børn med fly til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Indledningsvis bemærkes, at ansøgeren overfor de græske myndigheder har oplyst at være fra Irak, at have en anden fødselsdato end oplyst overfor de danske myndigheder, samt til dels at have et andet navn. Foreholdt dette har ansøgeren forklaret, at han blot afleverede papirerne til myndighederne, men ikke talte med disse. Ansøgeren har imidlertid fået taget fingeraftryk af de græske myndigheder. På den baggrund forekommer hans forklaring om, at han overhovedet ikke talte med dem utroværdig. Flygtningenævnet finder herefter, at der foreligger en sådan usikkerhed om ansøgerens identitet, at Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgeren er statsløs (bidoon) fra Kuwait. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret divergerende på væsentlige punkter. Ved samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 side 10 øverst forklarede ansøgeren således ”Ansøgeren blev under pågribelsen ikke udsat for fysiske overgreb. Ansøger bekræfter, at han ikke blev slået.”. Ved den foregående samtale [i sommeren] 2016 side 5 forklarede ansøgeren imidlertid, at han var blevet slået under tilbageholdelsen. Ved fremmøde i Flygtningenævnet dags dato forklarede ansøgeren på ny, at han var blevet slået under anholdelsen, men ikke senere. Vedrørende omstændighederne omkring ansøgerens flugt har ansøgeren til samtale [i sommeren] 2016 forklaret, at han befandt sig hos sin fars fætter, da myndighederne to måneder efter hans løsladelse opsøgte hans bopæl. Ved samtale i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 forklarede ansøgeren imidlertid, at han befandt sig hos sin ven [J], som han ikke var i familie med. Foreholdt dette, forklarede ansøgeren til samme samtale, at ansøgerens fars fætter var sammen med ansøgeren hos ansøgerens ven [J]. Ved fremmøde i Flygtningenævnet har ansøgeren ikke kunne give nogen overbevisende forklaring på disse uoverensstemmelser, men har forklaret, at [J] og farens fætter var den samme person. Flygtningenævnet finder, at disse divergenser er så væsentlige, at ansøgerens forklaring om forløbet må betragtes som konstrueret til lejligheden og ikke fremstår selvoplevet. Den omstændighed, at ansøgerens søster, svoger og flere andre familiemedlemmer angiveligt har fået opholdstilladelse i Storbritannien kan ikke føre til at sagen hjemvises. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/52/JOV
