Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire medfølgende børn fra ukendt hjemland. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger har oplyst, at han er etnisk bidoon, sunni-muslim af trosretning og statsløs fra Kuwait. Den mandlige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han har deltaget i en demonstration i februar 2014. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait som statsløs bidoon frygter myndighederne i Kuwait, idet han deltog i en demonstration i februar 2014. Den mandlige ansøger frygter endvidere de generelle levevilkår for uregistrerede bidoonere i Kuwait, idet man som uregistreret bidoon har begrænsede rettigheder, såsom ret til at arbejde og adgang til sundhedsbehandling. Den mandlige ansøger frygter desuden shia-muslimerne i Kuwait, idet han er blevet chikaneret, fordi han er sunni-muslim. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han den 18. februar 2014 deltog i en fredelig demonstration i regionen Al-Jahra på Al-Haria Torvet. Demonstrationen omhandlede bidooners rettigheder. Under demonstrationen mødte politiet op og anholdt flere demonstranter. Den mandlige ansøger nåede at løbe væk fra politiet. Han løb til Taima og fortsatte i en taxa til Sulaybia, hvor hans ven, [A], boede. Efterfølgende tog den mandlige ansøger tilbage til sin bopæl, hvor hans ægtefælle og tre børn fortsat opholdt sig. Omkring et år efter udrejste han og familien legalt af Kuwait primo december 2015. Den mandlige ansøger har til sin oplysnings- og motivsamtale oplyst, at ægteparrets fire medfølgende børn ikke har noget selvstændigt asylmotiv. Den kvindelige ansøger har oplyst, at hun er etnisk bidoon, sunni-muslim af trosretning og statsløs fra Kuwait. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter de kuwaitiske myndigheder, idet hendes ægtefælle deltog i en demonstration. Den kvindelige ansøger har endvidere henvist til, at hun er bange for ikke at kunne forsørge sine børn i Kuwait, og at hendes ægtefælle bliver bagtalt af shia-muslimerne i Kuwait, fordi han er sunni-muslim. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle på et ukendt tidspunkt deltog i en demonstration i Taima, og at hun udrejste af Kuwait i december 2015 sammen med sin ægtefælle og deres fælles børn. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort hverken deres identitet eller deres asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende, udbyggende og utroværdigt, hvorfor forklaringerne i det hele fremstår som konstrueret til lejligheden. Den mandlige ansøger har således forklaret divergerende om, hvor mange der deltog i demonstrationen, idet han under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at der deltog 30 i demonstrationen, under den anden samtale forklarede han, at der deltog 200-250 personer, mens han for Flygtningenævnet har forklaret, at der deltog 200-300. Det er endvidere påfaldende, at den mandlige ansøger efter angiveligt at have deltaget i demonstrationen tog ophold hos en ven, selv om han på det tidspunkt ikke vidste, at myndighederne var efter ham. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret skiftende og udbyggende om, hvem der fortalte ham, at myndighederne var efter ham, herunder om hvornår han fik det oplyst. Yderligere har ansøgerne først for Flygtningenævnet forklaret, at den mandelige ansøger efter en måned hjemme hos sin hustru på ny forlod hjemmet og tog ophold hos sin fars ven. Ansøgerne har forklaret divergerende om, hvem der fortalte den kvindelige ansøger, at den mandlige ansøger havde deltaget i en demonstration, idet den mandlige ansøger har forklaret, at det var hans far, der fortalte det til den kvindelige ansøger, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at det var den mandlige ansøger, der fortalte hende det. Ansøgerne, herunder navnlig den mandlige ansøger, har i det hele svaret undvigende og afglidende på detaljerede spørgsmål om demonstrationen og tiden efter demonstrationen, mens de har kunnet forklare detaljeret om udrejsen og rejsen fra Kuwait til Danmark. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at den mandige ansøger har vist manglende kendskab til området omkring bopælen i Kuwait, at den mandlige ansøger ved ankomsten til Grækenland opgav irakisk identitet, og at Udlændingestyrelsen har konstateret, at den mandlige ansøger havde ringet til et irakisk telefonnummer, der har ringet til ansøgeren. Yderligere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om mistede dokumenter, idet den mandlige ansøger har forklaret, at de mistede dokumenterne i havet, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at de rev de falske kuwaitiske pas i stykker og gav de falske irakiske pas tilbage til menneskesmugleren. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter en samlet vurdering af de i øvrigt foreliggende oplysninger, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til deres hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes i øvrigt, at de generelle forhold for bidoons i Kuwait efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er af en sådan karakter, at de er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/48/SME
