Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende den angivelig statsløse bidooner fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk bidoon (statsløs) og shiamuslim af religiøs trosretning fra […] Suleibiya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive udsat for vold eller slået ihjel af politiet, da de ikke kan lide bidoonere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke havde det godt i Kuwait, idet to til tre politibetjente ofte stormede hans hjem og udsatte ham for vold. Politiet opsøgte ansøgerens bopæl en til flere gange om ugen. Ansøgeren og hans far forsøgte at spørge betjentene, hvorfor de slog ansøgeren, men fik intet svar. Ansøgeren udrejste af Kuwait på en ukendt dato med fly. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring taget højde for, at ansøgeren efter det oplyste er analfabet og beskrives som ikke alderssvarende. Efter udlændingelovens § 40 skal en udlænding meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, som udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at han er statsløse bidooner fra Kuwait, eller at ansøgeren risikerer at blive dræbt eller på anden måde efterstræbt af de kuwaitiske myndigheder. Flygtningenævnet kan således i det hele ikke lægge ansøgerens forklaring om sin opvækst og herkomst til grund, idet ansøgeren har forklaret forskelligt om flere centrale forhold, lige som han på væsentlige punkter har forklaret anderledes end sine forældre, hvis ansøgning om asyl er behandlet samtidig med ansøgerens ansøgning. Således har ansøgeren forklaret, at han og hans familie aldrig har opholdt sig i andre lande end Kuwait, før de kom til Danmark, mens det fremgår af sagen, at ansøgerens mor og bror i juli 2015 har ansøgt om visum til Sverige fra Iran ved brug af irakiske pas. Ansøgeren har endvidere benægtet at have været i Grækenland, selvom det af sagen fremgår, at han har fået optaget fingeraftryk i Grækenland i november 2015. Ansøgerens forældre har herom først benægtet at have været i Grækenland, og først under nævnsmødet har de forklaret, at de var i Grækenland på vej til Danmark. Endvidere har ansøgeren forklaret, at hans forældre alene er forældre til ansøgeren og hans bror, mens forældrene har forklaret, at de tillige har yderligere to sønner og tre døtre. Ansøgeren har endvidere forklaret, at familien i Kuwait ikke havde dyr, hvorimod ansøgerens far har forklaret, at familien havde dyr, som blev solgt for at få penge til billetter. Der henvises i det hele til afgørelsen af forældrenes sag. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til sit hjemland risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/45/TLNJ
