Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mand, angiveligt statsløs (bidoon) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk araber, shiamuslim og statsløs (bidoon) fra Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i en demonstration for statsløse bidooners rettigheder [i vinteren] 2014 i Kuwait. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet, fordi han deltog i demonstrationen i 2014. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i vinteren] 2014 deltog i en demonstration for statsløse bidooners rettigheder i bydelen […] i Kuwait. Demonstrationen blev opløst af politiet, som anvendte tåregas og vandkanoner, og ansøgeren blev i den forbindelse pågrebet af civilklædt politi. Ansøgeren blev ført ind i en bil og kørt væk med bind for øjnene. Han blev bragt til en celle, hvor han var tilbageholdt i ni til ti dage, indtil han blev løsladt. Under tilbageholdelsen blev han afhørt. Ansøgeren tog efterfølgende ophold i et værelse ved siden af en kvægfarm, hvor han opholdt sig, indtil han udrejste af Kuwait i 2015. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om baggrunden for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på navnlig, at ansøgeren har forklaret uoverensstemmende om visse forhold vedrørende sin angivelige deltagelse i en demonstration [i vinteren] 2014, ligesom hans forklaring om bl.a. demonstrationens forløb ikke stemmer overens med de baggrundsoplysninger om den pågældende demonstration, som nævnet er i besiddelse af. Ansøgeren har om sin deltagelse i demonstrationen forklaret, at han i forbindelse hermed blev pågrebet af politiet og tilbageholdt i 9-10 dage, hvorefter han blev løsladt. Under tilbageholdelsen blev han udsat for tortur i form af slag og spark. Under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 oplyste ansøgeren ifølge referatet, at han efter løsladelsen blev kørt tilbage til bydelen […], hvor demonstrationen fandt sted, mens han under asylsamtalen [i sommeren] 2017 har forklaret, at han er sikker på, at han ved løsladelsen blev kørt tilbage til […]. For nævnet har ansøgeren ændret forklaring igen og oplyst, at han nu er sikker på, at han blev kørt til […]. Ansøgeren har ligeledes forklaret forskelligt om, hvornår han i forbindelse med tilbageholdelsen fik bind for øjnene, og om hvorvidt han efter løsladelsen kunne fortsætte med at arbejde. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret, at der deltog omkring 200 til 400 demonstranter i demonstrationen, ligesom han over for udlændingemyndighederne har forklaret, at der ikke blev holdt taler, hvilke oplysninger afviger væsentligt fra oplysninger om demonstrationen, som fremgår af en artikel i Al Akhbar fra den 21. marts 2014 (”Kuwait, Security crackdown on Bedoon community renews tensions”), hvori det beskrives, at der blev holdt tale af Abdullah Atallah foran en mindre forsamling af demonstranter (”… small group of protesters.”). Oplysningerne i artiklen om demonstrationens forløb og antallet af deltagere understøttes af en YouTube video offentliggjort den 19. februar 2014, som ansøgeren har forevist for nævnet, og som han har forklaret var den demonstration, han deltog i. Det kan på denne baggrund ikke lægges til grund, at ansøgeren har deltaget i en demonstration [i vinteren] 2014, og at han som følge heraf blev tilbageholdt og udsat for overgreb. Nævnet finder anledning til at bemærke, at det under disse omstændigheder ikke findes påkrævet at iværksætte en undersøgelse af ansøgerens oplysninger om at have været udsat for overgreb under sin angivelige tilbageholdelse. Når nævnet ikke har fundet dette påkrævet, skyldes det, at nævnet allerede på det foreliggende grundlag finder det helt ubetænkeligt at tilsidesætte ansøgerens forklaring herom. Herefter, og da heller ikke de generelle forhold for bidooner i Kuwait kan føre til et andet resultat, finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for at blive udsat for hverken forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/4/CMA
