Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fem børn, angiveligt statsløse bidoonere fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne har oplyst at være etniske bidoons og shia-muslimer fra al Jahra, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive straffet af de kuwaitiske myndigheder, idet han er udrejst illegalt af landet. Han har videre henvist til de generelle forhold for bidooner i Kuwait. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han og hans familie ikke havde nogen rettigheder i Kuwait, herunder adgang til uddannelse, sundhedsvæsen og arbejdsmarked. Derudover kunne ansøgeren som bidoon ikke få udstedt officielle identitetsdokumenter. Omkring et år forinden sin udrejse begyndte ansøgeren at arbejde illegalt. I den forbindelse blev han anholdt og tilbageholdt fire gange på grund af ulovlig beskæftigelse. Under den anden og tredje tilbageholdelse – der hver var af en uges varighed eller længere – var han udsat for fysiske overgreb i form af slag med stok, bælte og hænder, typisk to eller tre gange dagligt. Under den fjerde tilbageholdelse, der formentlig var af 40 dages varighed, var han udsat for mere omfattende fysiske overgreb end tidligere. Han blev blandt andet slået i ryggen og placeret ved et bord, hvor han skulle lægge hovedet ned, således at han blev slået i hoved og baghoved, hver kan han kom til at løfte dette. I forbindelse med, at han blev løsladt efter de enkelte tilbageholdelser, blev han af myndighederne advaret om, at han ikke måtte arbejde. Ansøgeren og hans familie udrejste illegalt af Kuwait i [efteråret] 2015. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv, og har til støtte herfor forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at hendes mand vil blive henrettet af de kuwaitiske myndigheder, idet han tidligere er blevet anholdt på grund af ulovligt arbejde. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres identitet, herunder nationalitet, og deres asylmotiv til grund. Den mandlige ansøger er i forbindelse med en asylansøgning i 2010 i Østrig blevet registreret med et andet navn og en anden fødselsdato og som irakisk statsborger. Hans forklaring om, at han dengang blot angav falsk identitet – fordi han af personer i Østrig fik oplyst, at han som bidoon ikke havde mulighed for at opnå opholdstilladelse – findes ikke troværdig. Han har således for Flygtningenævnet først forklaret, at han købte en anden identitet for at skaffe sig opholdstilladelse, som han viste til myndighederne. Foreholdt at der ifølge oplysning fra de østrigske myndigheder ikke forelå identitetspapirer ved ansøgningen, har han imidlertid forklaret, at han selv fandt på den opgivne identitet, og at han først efterfølgende fik lavet et identitetskort, der svarede til de oplysninger, han havde opgivet til myndighederne. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om forholdene i Kuwait, blandt andet det sted, han angiveligt boede og havde levet hele sit liv, samt nærområdet hertil, har været præget af endog betydelig usikkerhed og på en sådan måde, at det beskrevne ikke virker selvoplevet. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret indbyrdes uoverensstemmende vedrørende centrale, herunder om tilbageholdelserne af den mandlige ansøger, hvornår ansøgerne udrejste af Kuwait, og hvornår de besluttede at rejse til Danmark. De foreliggende helbredsoplysninger vedrørende den mandlige ansøger findes ikke at kunne føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/36/AZU
