Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mand, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk araber, sunni-muslim af trosretning og bidoon (statsløs) fra Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive afhørt og fængslet af de kuwaitiske myndigheder, fordi han har deltaget i en demonstration, samt fordi han har været udrejst af Kuwait. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han den 26. februar 2011 deltog i en demonstration for bidooneres rettigheder sammen med sin far. Ansøgerens far, der tidligere havde deltaget i lignende demonstrationer, blev under demonstrationen den 26. februar 2011 slået. Senere samme dag blev ansøgerens far opsøgt på familiens bopæl, hvor han underskrev en erklæring om ikke at deltage i yderligere demonstrationer. Kort tid efter døde ansøgerens far af en blodprop. I sommeren 2011 rejste ansøgeren til Jordan, fordi han var nervøs på grund af sin deltagelse i demonstrationen og dermed frygtede politiet, og fordi han som bidoon ikke havde nogen rettigheder i Kuwait. Efter omkring fem års ulovligt ophold i Jordan rejste ansøgeren til Danmark. Flygtningenævnet finder – som Udlændingestyrelsen – at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er bidoon fra Kuwait, idet ansøgerens forklaring herom ikke er troværdig. Ansøgeren har således forklaret uoverensstemmende om bl.a. sit navn og nationale tilhørsforhold. Ifølge oplysninger fra de græske myndigheder angav ansøgeren ved indrejsen til Grækenland, at han var fra Irak med navnet [A]. Ved indrejsen til Danmark den 21. januar 2016 oplyste ansøgeren, at hans navn var [B], og at han var født i Ramadi i Irak. Først senere oplyste ansøgeren sit navn som [ansøgerens navn], og at han var bidoon fra Kuwait. Efter sine egne oplysninger til politiet i Danmark blev ansøgeren gift i Irak med en dansk kvinde, der oprindeligt kommer fra Irak. Over for Udlændingestyrelsen og for nævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at vielsen fandt sted i Jordan. Også om tidspunktet for vielsen har ansøgeren forklaret helt forskelligt fra det, som hans ægtefælle har anført i ansøgningen om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle, idet det fremgår af denne, at ægteskabet blev indgået den 15. marts 2015, mens ansøgeren flere gange har forklaret, at det blev indgået i juni 2014. Hertil kommer, at ansøgerens viden om Kuwait også har vist sig at være ret begrænset. Ansøgerens generelle troværdighed er i øvrigt belastet af, at han har forklaret ret åbenlyst udbyggende og utroværdigt om, hvorvidt han deltog i en demonstration i Kuwait i februar 2011, idet han til oplysnings- og motivsamtalen flere gange oplyste, at dette ikke var tilfældet, mens han til asylsamtalen den 5. maj 2017 og for nævnet har oplyst, at han deltog. Nævnet tiltræder på denne baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er bidoon fra Kuwait, hvorfor ansøgerens asylmotiv ligeledes må tilsidesættes. Nævnet finder imidlertid anledning til at bemærke, at selvom ansøgerens forklaring om sin identitet kunne lægges til grund, så ville det, som ansøgeren har anført om sin deltagelse i en demonstration i februar 2011 – allerede henset til at hans deltagelse ikke var kendt af myndighederne – og om de generelle forhold for bidooner i Kuwait eller om hans ulovlige indrejse, ikke føre til, at han kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Herefter, og da ansøgeren har oplyst, at han ikke har nogen konflikter med myndigheder eller andre i andre lande, herunder Irak og Jordan, vil ansøgeren kunne hjemsendes uden risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/32/TPS
