Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvinde, angiveligt statsløs (bidoon) fra Kuwait, samt hendes mindreårige barn. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at hun er statsløs (bidoon) fra Kuwait og shia-muslim. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de kuwaitiske myndigheder, fordi hendes far har deltaget i en demonstration, og fordi ansøgeren er udrejst illegalt af landet. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hun ikke har nogen rettigheder i Kuwait. Ansøgeren har om sin fars konflikt oplyst, at han deltog i en demonstration for bidooneres rettigheder [i vinteren 2013], i hvilken forbindelse han blev anholdt og tilbageholdt i tre dage. Nogle måneder efter demonstrationen opsøgte myndighederne familiens bopæl første gang. Bopælen blev efterfølgende opsøgt i alt seks til otte gange med omkring tre til fire måneders mellemrum frem til familiens udrejse. Flygtningenævnet har i dag afgjort ansøgerens forældres sager med følgende begrundelse: ”Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet de på væsentlige punkter er indbyrdes divergerende og tillige divergerende fra forklaringerne fra ansøgernes døtre, [ansøgeren] og [B]. Endvidere forekommer forklaringerne på nogle punkter usandsynlige. Der er således forklaret divergerende om blandt andet antallet af myndighedsbesøg på bopælen, om antallet af ransagninger i den forbindelse og om omfang og art af voldsudøvelse mod den mandlige ansøger. Der er endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt der skulle skaffes nye fotos til passene, samt om omstændighederne omkring et møde med adskillige familiemedlemmer i Østrig og om den videre afrejse derfra. Efter oplysningerne om familiens indtægtsforhold forekommer forklaringerne om finansieringen af familiens samlede udrejse mindre sandsynlige. Det bemærkes endvidere, at familien i Kuwait efter egne forklaringer har haft rimelige levevilkår, herunder haft adgang til at skaffe sundhedsydelser mod betaling, ligesom det har været muligt at opholde sig på bopælen i mere end et halvt år efter den mandlige ansøgers angivelige deltagelse i en demonstration. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7.” Da ansøgerens asylmotiv primært vedrører det af faren angivne, finder Flygtningenævnet heller ikke, at denne ansøger har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det af ansøgeren oplyste vedrørende hendes helbred og behov for lægebehandling kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet, om det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 at sende ansøgeren tilbage til hjemlandet som følge af hendes helbredmæssige forhold ikke hører under Flygtningenævnets kompetence i relation til udlændingelovens § 7, stk. 2, men hører under Udlændinge- og Integrationsministerens kompetence efter udlændingelovens § 9 b. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/31/MAH
