Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et angiveligt statsløst (bidoonere) ægtepar fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne har oplyst, at de er statsløse (bidoonere) og shia-muslimer fra Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at den mandlige ansøger vil blive fængslet og tortureret af de kuwaitiske myndigheder, idet han har været fængslet for at deltage i en demonstration. Ansøgerne har endvidere henvist til, at de ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold for bidoonere. Den mandlige ansøger har til støtte for konflikten med de kuwaitiske myndigheder oplyst, at han [i slutningen af 2013] deltog i en demonstration på Huriya-pladsen i Teima, Jahra. Ansøgeren var herefter fængslet i tre dage, inden han blev løsladt mod at han underskrev nogle blanke papirer. Nogle måneder efter ansøgerens løsladelse opsøgte de kuwaitiske myndigheder ansøgerens bopæl. De ransagede bopælen og slog ansøgeren, mens de beskyldte ham for at være medvirkende til ulovlige demonstrationer. Ansøgeren udrejste derfor af Kuwait i efteråret 2015. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet de på væsentlige punkter er indbyrdes divergerende og tillige divergerende fra forklaringerne fra ansøgernes døtre, [A] og [B]. Endvidere forekommer forklaringerne på nogle punkter usandsynlige. Der er således forklaret divergerende om blandt andet antallet af myndighedsbesøg på bopælen, om antallet af ransagninger i den forbindelse og om omfang og art af voldsudøvelse mod den mandlige ansøger. Der er endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt der skulle skaffes nye fotos til passene, samt om omstændighederne omkring et møde med adskillige familiemedlemmer i Østrig og om den videre afrejse derfra. Efter oplysningerne om familiens indtægtsforhold forekommer forklaringerne om finansieringen af familiens samlede udrejse mindre sandsynlige. Det bemærkes endvidere, at familien i Kuwait efter egne forklaringer har haft rimelige levevilkår, herunder haft adgang til at skaffe sundhedsydelser mod betaling, ligesom det har været muligt at opholde sig på bopælen i mere end et halvt år efter den mandlige ansøgers angivelige deltagelse i en demonstration. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/30/MAH
