Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger, angiveligt bidoon fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være bidoon (statsløs) og shia-muslim fra [byen A], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold i landet, idet han er bidoon (statsløs) og dermed ikke har nogen rettigheder. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at han vil blive fængslet eller udsat for fysiske overgreb af de kuwaitiske myndigheder, fordi han ikke har samarbejdet med myndighederne, samt fordi han er udrejst illegalt af Kuwait og har været ude af landet i en længere periode. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han er født og har opholdt sig i Kuwait som bidoon (statsløs) hele sit liv. Ansøgeren har endvidere henvist til, at myndighederne i [en nærmere angiven periode sommeren] 2015 foretog en razzia på ansøgerens arbejdsplads, hvor ansøgeren blev tilbageholdt. Ansøgeren blev under tilbageholdelsen afhørt og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev løsladt den efterfølgende dag, fordi han indvilgede i at samarbejde med myndighederne om at angive andre bidoonere (statsløse), som deltog i demonstrationer. Ansøgeren udrejste illegalt [i efteråret] med fly fra Kuwaits lufthavn til Tyrkiet. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sin indrejse i Ungarn er registreret med en anden nationalitet, et andet navn og en anden fødedato, end han er registreret med hos de danske myndigheder. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 forklaret, at han frygter at vende tilbage til Kuwait på grund af de generelle forhold for statsløse bidoons, herunder at hans ægtefælle ikke kan blive behandlet for barnløshed. Under de senere samtaler i Udlændingestyrelsen og for nævnet har ansøgeren forklaret, at han frygter at blive fængslet eller udsat for fysiske overgreb som følge af, at han ikke har samarbejdet med de kuwaitiske myndigheder efter en anholdelse [i sommeren] 2015 og som følge af, at han er udrejst illegalt af Kuwait. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret utroværdig og usammenhængende om, hvordan han finansierede udrejsen fra Kuwait. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er statsløs bidoon fra Kuwait. Nævnet finder anledning til at bemærke, at selv om nævnet havde kunnet lægge til grund, at ansøgeren – som forklaret af ham – er bidooner fra Kuwait, så ville en vurdering af asylmotivet ikke kunne føre til, at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af baggrundsoplysninger om situationen for bidooner i Kuwait, at etniske bidoonere udsættes for diskrimination, og at de har begrænsede rettigheder. Ansøgerens forklaring om sin konflikt med de kuwaitiske myndigheder kan ikke lægges til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først har forklaret herom under sin anden samtale i Udlændingestyrelsen, ligesom det ikke forekommer troværdigt, at myndighederne ville have ansøgeren til at give oplysninger om demonstrationer i det nordlige Kuwait, idet ansøgeren angiveligt selv boede i den sydlige del. Ansøgeren havde ifølge sin forklaring fast bopæl i Kuwait, herunder adgang til vand, varme og elektricitet. Det kan endvidere lægges til grund, at ansøgeren havde arbejde, og at det på trods af en begrænset økonomi har været muligt for ham at opspare et større beløb med henblik på at finansiere familiens udrejse af Kuwait. Uanset de generelt vanskelige forhold for bidoonbefolkningen i Kuwait, kan dette ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Heller ikke den omstændighed, at ansøgeren frygter for repressalier som følge af sin illegale udrejse, kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på baggrundsoplysninger fra Landinfo fra 2013 og 2014: ”Kuwait, biduner og ulovlig utreise” og ”Kuwait, bidun – dokumenter og formelle forhold”, hvoraf fremgår, at personer, der er udrejst ulovligt, ved genindrejse til Kuwait vil blive afhørt og kan eventuelt blive varetægtsfængslet, men at der ikke er eksempler på tortur, og at tilbageholdte personer får tilstrækkeligt at spise og bliver behandlet godt. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet har ikke fundet anledning til at foretage en asylretlig vurdering af ansøgerne i forhold til andre lande, da ansøgeren selv har oplyst at komme fra Kuwait, og da en sådan asylretlig vurdering heller ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/3/CABV
