Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger angivelig statsløs bidoon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er angiveligt statsløs (bidoon) og sunni-muslim fra Taima, Al Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i en demonstration til fordel for bidooners rettigheder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait risikerer at blive fængslet, fordi han har deltaget i en demonstration til fordel for bidooners rettigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er født og opvokset i Kuwait som statsløs (bidoon). [I begyndelsen af] 2014 deltog ansøgeren i en demonstration i blok to af bydelen Taima i Kuwait. Ansøgeren og de i alt 200 andre demonstranter råbte slogans og viftede med det kuwaitiske flag. Politiet opløste på et tidspunkt demonstrationen, og ansøgeren blev i den forbindelse slået bevidstløs. Da ansøgeren vågende igen, var han hos politiet, hvor han blev tilbageholdt i 21 dage, indtil han blev løsladt. Efterfølgende har myndighederne været på besøg på ansøgerens bopæl flere gange, hvorefter ansøgeren udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende både om sin identitet og sit asylmotiv. Ansøgeren har således hos de græske myndigheder været registreret som irakisk statsborger under navnet [A], mens han til de danske myndigheder har oplyst at være statsløs (bidoon) fra Kuwait under navnet [B]. Nævnet kan ikke afvise, at ansøgeren har opholdt sig i Kuwait. Nævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft konflikter i Kuwait, som har nødvendiggjort hans udrejse. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale punkter i sit asylmotiv, herunder hvorvidt han har været udsat for fysisk vold under sin tilbageholdelse samt antallet af henvendelser fra myndighedernes side samt tidspunkter for, hvornår disse fandt sted. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at det ikke kan anses for troværdigt, at ansøgerens fars kuwaitiske ven, som ansøgeren kun har mødt en enkelt gang, og som ansøgeren aldrig har set sammen med sin far, skulle have finansieret ansøgerens udrejse, assisteret med fremskaffelse af falske dokumenter og eskorteret ansøgeren ud af Kuwait, når henses den betydelige risiko, han derved udsatte sig selv for, og når henses til, at den pågældende ikke i øvrigt har hjulpet ansøgerens familie i deres dagligdag. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har kunnet opholde sig i hen mod et år på bopælen efter den angiveligt sidste henvendelse fra myndighederne side og indtil sin udrejse. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/29/EMU
