Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger, angiveligt statsløs bidoon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er angiveligt statsløs (bidoon) og shia-muslim fra al-Farwaniyah, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger, men han har deltaget i seks større organiserede demonstrationer for bidooners rettigheder og et ukendt antal mindre demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs (bidoon), frygter at blive fængslet og udsat for grove fysiske overgreb af sikkerhedspolitiet, fordi han har deltaget i flere demonstrationer for bidooners rettigheder, fordi han har udtalt sig til en avisartikel i Danmark, og fordi han er udrejst illegalt af Kuwait. Han frygter endvidere de generelle forhold for statsløse (bidoons) i Kuwait. Ansøgeren har forud for behandlingen i Flygtningenævnet til støtte herfor oplyst, at han har levet som registreret bidoon frem til 2001, hvor myndighederne nægtede at forlænge hans registrering. Hele sit liv har han boet sammen med sine forældre, sine tre brødre og sin søster. Hans familie havde økonomiske problemer, da de ikke havde ret til at arbejde i Kuwait. Ansøgerens far arbejdede illegalt som dyrepasser hos [A], men ofte havde de ikke råd til at betale for elektricitet eller husleje. Ansøgeren gik i skole i otte år, hvorefter han blev smidt ud. Han begyndte derefter at arbejde illegalt som gadesælger. I 2011 begyndte han at deltage i demonstrationer for bidooners rettigheder. I perioden fra 2011 til 2015 deltog han i seks organiserede demonstrationer og et ukendt antal mindre demonstrationer. [I efteråret] 2015 deltog han i en mindre demonstration ved politistationen i Ahmadi. I forbindelse med demonstrationen blev han udsat for fysiske overgreb, og han blev anholdt og fængslet. Han var tilbageholdt i omkring én måned, hvorefter han blev løsladt. Betingelsen for hans løsladelse var, at han underskrev en erklæring om, at han ville samarbejde med sikkerhedspolitiet, og at han ville angive de personer, der planlagde fremtidige demonstrationer. Efter sin løsladelse gemte ansøgeren sig hos [A]. [A] arrangerede og betalte ansøgerens udrejse, og [i slutningen af] 2015 udrejste ansøgeren af Kuwait via lufthavnen med et falsk pas. [I begyndelsen af] 2016 blev der trykt en artikel i Berlingske om flygtninge i Danmark. Ansøgerens fornavn og billede fremgik af artiklen. I [foråret] 2016 blev hans familie opsøgt og udspurgt om, hvordan ansøgeren havde forladt Kuwait, og hvorfor han udtalte sig negativt om Kuwait, da det satte landet i et dårligt lys. Ansøgeren har fået at vide, at hans familie efterfølgende er blevet opsøgt mindst to gange. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren forklaret, at [A] var en nær ven af ansøgerens far igennem 20 år. Ligeledes har ansøgeren under nævnsbehandlingen oplyst, at agenten søgte om visum til Frankrig og Grækenland i august, fordi ansøgeren på daværende tidspunkt ligeledes ønskede at udrejse på grund af de generelle forhold for statsløse (bidoons). Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet eller sit asylmotiv til grund. Nævnet bemærker, at det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, at det påhviler en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til en bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives. Det følger heraf, at en ansøger må sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv. Nævnet finder ikke holdepunkter for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han har boet i Kuwait. Nævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er statsløs (bidoon). Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren [i sommeren] 2015 har søgt om visum til Frankrig som iransk statsborger, og han ligeledes har søgt om visum til Grækenland som iransk statsborger [senere på sommeren] 2015. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren forud for nævnsbehandlingen har forklaret, at han aldrig har søgt visum til nogen lande, mens han under nævnsbehandlingen – foreholdt at iranske pas indeholder billeder og fingeraftryk – har forklaret, at han har søgt om visum, men at han ikke mente, at det havde nogen betydning. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit navn, fødselsdato og statsborgerskab. Til de græske myndigheder er ansøgeren ved sin indrejse [i slutningen af] 2015 blevet registreret som irakisk statsborger under navnet [B], hvorimod han til de danske myndigheder har oplyst, at han er statsløs (bidoon) fra Kuwait, og at hans navn er [C]. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har nævnet endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sine konflikter i Kuwait. I asylansøgningsskemaet fra [slutningen af] 2015 har ansøgeren alene henvist til de generelle forhold for statsløse (bidoons), hvorefter ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen og i nævnet har forklaret, at han deltog i demonstrationer senest i [efteråret] 2015, hvorefter han var nødt til at flygte. Nævnet bemærker i den sammenhæng, at ansøgeren under nævnsbehandlingen, foreholdt at hans agent har søgt om visum i [sommeren] 2015, har oplyst, at han på daværende tidspunkt havde tanker om udrejse på grund af de generelle forhold. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvordan han finansierede sin udrejse, fremstår usandsynlig set i lyset af, at [A] skulle være villig til at påtage sig risikoen og udgifterne ved udrejsen. Nævnet bemærker i den sammenhæng, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har forklaret udbyggende om sin fars relation til [A]. Ansøgeren har først under nævnsbehandlingen forklaret, at [A] og hans far gennem en årerække var nære venner. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen har indleveret en avisartikel fra Berlingske, hvorved bemærkes, at nævnet forkaster ansøgerens forklaring om sin identitet og episoden, der angiveligt førte til ansøgerens udrejse, som utroværdig. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sin identitet eller asylmotiv, og at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/28/EMU
