Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at han er bidoon (statsløs) og shiamuslim fra [byen], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har deltaget i tre demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter, at han vil blive fængslet, fordi han har deltaget i demonstrationer for bidooneres rettigheder. Han har endvidere henvist til de generelle forhold for statsløse bidoonere i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som statsløs bidoon ikke har adgang til sundhedsvæsenet eller skolegang. Han har videre oplyst, at han har deltaget i tre demonstrationer i henholdsvis 2011, 2012 og senest i [slutningen af] 2013. Den sidste demonstration fandt sted i Taima, hvor han blev tilbageholdt og tortureret af myndighederne. Ansøgeren blev tilbageholdt i 15 dage. Efter de 15 dage blev han løsladt mod at underskrive et dokument, hvor det fremgik, at han ville give myndighederne information om fremtidige demonstrationer og deltagerne heri. Ansøgeren opholdt sig hos sin arbejdsgiver [A] efter løsladelsen. Ansøgerens mor fortalte [A], at hendes bopæl var blevet opsøgt af myndighedspersoner efter ansøgerens løsladelse. Myndighedspersonerne havde spurgt efter ansøgeren. Ca. en til to måneder efter ansøgerens løsladelse besøgte han sin mor, og i den forbindelse oplevede han, at to civilklædte betjente begyndte at løbe efter ham. Ansøgerens bror ringede til [A], som hentede ham og kørte han over til sin arbejdsplads på landet. Ansøgeren udrejste herefter af Kuwait i sommeren 2015. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af oplysningerne om ansøgerens identitet, at oplysningerne er så usikre, at det ikke kan anses for sandsynliggjort, at ansøgeren er bidoon fra Kuwait. Der lægges vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende om de lokale forhold i byen Taima, hvor ansøgeren har boet med sin familie i flere år, og hvor han i årene efter, at han flyttede fra byen, er kommet flere gange for at besøge sin familie. Ansøgeren har således under asylsamtalen [i sommeren 2016] forklaret, at ansøgeren og hans families bopæl lå i blok tre i Taima området, men at han ikke har kendskab til husnummeret. Han har videre forklaret, at han ikke husker, hvor mange blokke, der lå i Taima, men at der måske var fire husblokke. Han har også oplyst, at han ikke kendte navne på nogen gader i Taima. Under gensamtalen [i sommeren 2017] har ansøgeren derimod blandt andet forklaret, at der var otte blokke i Taima, og ansøgeren har overfor nævnet oplyst, at han og hans familie boede i blok to. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ved sin indrejse i Danmark er blevet registreret under navnet [AB] og med irakisk nationalitet. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt en fødselsattest, der angiveligt knytter ansøgeren til Kuwait, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at adgangen til falske dokumenter i Kuwait er nem, og at det er relativt enkelt at få dokumenter forfalsket. Der henvises til Landinfos rapport fra 2013, ”Kuwait: Bidun – dokumenter og formelle forhold”. Det bemærkes, at resultaterne af en sprogundersøgelse har vist, at det er muligt, at ansøgerens sproglige baggrund er fra Kuwait, men at det ikke kan udledes af sprogtesten, om det er mere eller mindre sandsynligt. Det fremgår videre, at ansøgeren under testen anvendte flere arabiske dialekter, der både kunne spores til det sydlige Irak, Ahvaz i Iran, Kuwait og en dialekt, der tales i Syrien, Jordan, Israel, Libanon og Palæstina. Flygtningenævnet kan i øvrigt ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen på centrale punkter er divergerende og udbyggende og derfor fremstår konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger blandt andet vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han efter at have deltaget i den tredje demonstration i [slutningen af] 2013 flygtede til [en anden by], hvor han den følgende dag blev pågrebet af myndighederne. Ansøgeren har derimod under asylsamtalen og over for nævnet forklaret, at han blev anholdt af sikkerhedspolitiet under demonstrationen. Ansøgerne har i øvrigt uddybende forklaret, at sikkerhedspolitiet brugte vand og gummikugler for at adskille demonstranterne både under den anden og tredje demonstration. Ansøgeren har ikke tidligere forklaret herom under samtalerne med Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om stedet, hvor den anden demonstration blev afholdt. Han har under asylsamtalen forklaret, at demonstrationen fandt sted på Al Tahrirpladsen i Taima, mens han under gensamtalen har oplyst, at demonstrationen fandt sted på Huriyapladsen i Taima. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er statsløs bidoon fra Kuwait, eller at han i øvrigt har sandsynliggjort sit asylmotiv. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2 er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/22/smla
