Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig angivelig bidoon (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne har oplyst at være bidoon (statsløs), etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Sulaybia, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at skulle leve på gaden og blive udsat for grimme ting, fordi han er bidoon. Ansøgeren frygter endvidere myndighederne, idet han er udrejst illegalt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre og lillebror omkom i en trafikulykke, da ansøgeren var 5 år, hvorefter ansøgeren flyttede til sin mosters familie i ørkenen. Mosteren døde, da ansøgeren var 15 år, hvorefter ansøgeren blev kørt til en moske og efterladt. En mand henvendte sig til ansøgeren og tilbød ansøgeren et arbejde. Ansøgeren sparede i 7 år penge sammen til, at han kunne udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Det fremgår af høringssvar […] 2017 fra det græske immigrationsministerium, at ansøgeren ved indrejse i Grækenland har oplyst, at hans navn var [et andet end for de danske myndigheder oplyste], født den […] 1996 i Irak. Under asylsamtalen har ansøgeren først forklaret, at han ikke oplyste sit navn til de græske myndigheder, men oplyste, at han var syrisk statsborger, senere og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han oplyste sit eget navn samt oplyste, at han var irakisk statsborger for at få lov til at rejse videre. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han udrejste på et falsk pas, som han fik af sin arbejdsgiver, og at han udrejste via en lufthavn. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han udrejste med bil til Tyrkiet, og senere i samtalen, at han ikke husker, hvordan han udrejste. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han udrejste på falsk pas med fly. Endelig fremgår det af samtalereferat […] 2017, at ansøger til sit asylcenter har oplyst, at han gerne ville flyttes til det center, hvor hans brors ægtefælle og børn boede. Under asylsamtalen og nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at det ikke er hans brors ægtefælle men en kvinde, han havde mødt i Sandholm, som han godt kunne lide. Efter en samlet vurdering af de mange divergenser finder Flygtningenævnet, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Hjem/2018/2/STR
