Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger.
Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har forklaret, at han er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra distrikt [A], landsbyen [B], Kuwiat. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har dog deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder i 2013. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer at blive fængslet af myndighederne som følge af sin deltagelse i en demonstration til fordel for bidooneres rettigheder i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i februar 2013 deltog i en demonstration i Taima i Kuwait til fordel for bedooneres rettigheder, hvilken demonstration blev opløst af politiet. I forbindelse med oplysningen blev ansøgeren anholdt og efterfølgende tilbageholdt i op mod 19 dage, i hvilken periode han flere gange blev udsat for vold. Efter sin løsladelse tog ansøgeren ophold hos sin fars ven, hvor han forblev, indtil han udrejste af Kuwait i [efteråret] 2015. Ansøgerens forældre blev i denne periode opsøgt tre-fire gange. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om baggrunden for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ansøgeren har forklaret meget udetaljeret og begrænset om sin tilværelse i Kuwait, herunder ikke kunnet oplyse adressen på den bopæl, hvor han angiveligt har opholdt sig i omkring 23 år, ligesom han stort set intet kendskab har til sit angivelige lokalområde. Ansøgerens manglende oplysninger om sin dagligdag i Kuwait er kommet til udtryk under samtlige samtaler med Udlændingestyrelsen, under ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet og i forbindelse med den foretagne sproganalyse, hvorunder han ifølge erklæringen ikke var i stand til at komme med oplysninger om ”the Kuwaiti capital city, the geographical landscape and the sea fauna”, ligesom han svarede ukorrekt på samtlige andre spørgsmål, han blev stillet om Kuwait, herunder om farverne på Kuwaits flag og datoerne for særlige kuwaitiske helligdage. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret noget forskelligt om en række forhold, der knytter sig til hans angivelige konflikt med myndighederne i Kuwait. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvor længe han var tilbageholdt, idet han stort set hver eneste gang, han er blevet spurgt herom, har forklaret forskelligt, således at det er uvist, om han var tilbageholdt omkring 7 eller op til 19 dage. Ansøgeren har tillige forklaret forskelligt om, hvorvidt ansøgerens fars ven, [C], deltog i demonstrationen, idet ansøgeren for Udlændingestyrelsen over flere samtaler har forklaret, at han deltog, mens han for nævnet har forklaret, at det ikke var tilfældet. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvorvidt han udelukkende opholdt sig hos [C] efter sin løsladelse, eller om han besøgte sine forældre, herunder om omfanget og varigheden af disse besøg, ligesom han har forklaret forskelligt om, hvorvidt hans forældre har modtaget trusler ved politiets søgning efter ansøgeren. Endelig har ansøgeren forklaret udbyggende om omfanget af de overgreb, som han har oplyst at have været udsat for under sin tilbageholdelse, idet han for nævnet – som noget nyt – har forklaret, at han tillige blev brændt på armen med en ske. På denne baggrund finder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er bidoon fra Kuwait, ligesom ansøgerens asylmotiv følgelig heller ikke kan lægges til grund. Nævnet har ved vurderingen af ansøgerens oplysninger været opmærksom på, at han angiveligt er helt uden nogen skolemæssig baggrund, ligesom han har oplyst at have været udsat for tortur under sin tilbageholdelse. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt en fødsels-/sundhedsattest fra Kuwait, kan under de nævnte omstændigheder ikke ændre herpå, idet det fremgår af baggrundsoplysninger, som nævnet er i besiddelse af, at adgangen til falske dokumenter er nem, og at det er relativt enkelt at få dokumenter forfalsket, se herved Landinfos rapport fra 2013: ”Kuwait: Bidun – dokumenter for formelle forhold”. Nævnet finder anledning til at bemærke, at det ikke findes påkrævet at iværksætte en undersøgelse af ansøgerens oplysninger om at have været udsat for overgreb under sin angivelige tilbageholdelse, idet nævnet på det foreliggende grundlag – hvori er indgået ansøgernes umiddelbare optræden for nævnet under den mundtlige forhandling – har vurderet, at det er helt ubetænkeligt at tilsidesætte hans forklaring om i hvert fald sit asylmotiv. Endvidere bemærkes, at nævnet ikke har foretaget en asylretlig vurdering af ansøgeren i forhold til andre lande (herunder Irak), da en sådan asylretlig vurdering ikke er foretaget af Udlændingestyrelsen. Der er herefter ikke grundlag for at lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem 2018/16/IBK
