Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar, angiveligt bidoons (statsløs) fra Kuwait samt parrets to mindreårige børn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk arabere og muslimer fra Jahrah, Kuwait. Den mandlige ansøger har været politisk aktiv, idet han har deltaget i én demonstration. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter, at han vil blive anholdt, fængslet og udsat for fysiske overgreb af de kuwaitiske myndigheder, fordi han har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder, og fordi han er udrejst illegalt af Kuwait. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han deltog i en demonstration for bidooneres rettigheder [i starten af] 2014. Demonstrationen blev opløst af myndighederne, og det lykkedes ansøgeren at flygte hjem til sin bopæl. Næste morgen blev ansøgeren anholdt af civilklædte myndighedspersoner på sin bopæl. Ansøgeren sad herefter i fængsel i fire måneder, hvor han i den forbindelse blev afhørt og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev løsladt mod at underskrive et dokument, hvoraf fremgik, at han ikke fremover ville deltage i lignende aktiviteter, og at ansøgeren fremover ville samarbejde med myndighederne ved at være meddeler for dem. Omkring en måned efter ansøgerens løsladelse, blev hans bopæl opsøgt af en politimand. Ansøgeren henvendte sig herefter på en politistation, hvor han fik at vide, at hvis ansøgeren ikke kom med relevante oplysninger til dem fremover, så ville det komme ansøgeren til skade. Ansøgeren udrejste af Kuwait sammen med sin ægtefælle, deres to fællesbørn og sin bror i [sommeren] 2015. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon, frygter de kuwaitiske myndigheder, fordi hendes ægtefælle deltog i en demonstration. Hun har endvidere henvist til de generelle forhold for statsløse bidoonere i Kuwait. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun også frygter at vende tilbage til Kuwait, fordi hun udrejste illegalt. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hendes ægtefælle, Mohamad, deltog i en demonstration i [starten] 2014. Dagen efter ansøgerens ægtefælles deltagelse i demonstrationen, blev de opsøgt af de kuwaitiske myndigheder på deres bopæl. Ansøgerens ægtefælle blev tilbageholdt i fire til fem måneder. Han blev løsladt mod at underskrive en erklæring på, at han fremadrettet ikke ville deltage i demonstrationer. De besluttede sig for at udrejse af Kuwait i [sommeren] 2015. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne hverken har sandsynliggjort deres identitet eller deres asylmotiv. Flygtningenævnet har for så vidt angår ansøgernes identitet lagt vægt på, at de belgiske myndigheder har oplyst, at den mandlige ansøger [i efteråret] 2015 søgte asyl i Belgien som irakisk statsborger under navnet [A]. Endvidere har den mandlige ansøgers bror, hvis sag er sambehandlet med ansøgernes sag, ifølge de belgiske myndigheder [i efteråret] 2015 søgt asyl i Belgien som irakisk statsborger under navnet [B]. Dette svækker ansøgernes generelle troværdighed. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgerne ikke har fremlagt oplysninger såsom fotos, der kunne understøtte deres forklaringer om deres identitet og bopæl i Kuwait. Den mandlige ansøgers forklaring om, at agenten havde instrueret ham i at oplyse en falsk, irakisk identitet, kan ikke føre til en ændret vurdering af ansøgernes troværdighed. På baggrund af Flygtningenævnets vurdering af ansøgernes troværdighed, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at ansøgerne er bidoons fra Kuwait. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at den kvindelige ansøger ikke er i stand til at beskrive området, hvor hun har boet. Ansøgernes forklaringer om, at hun aldrig kom uden for hjemmet, heller ikke sammen med den mandlige ansøger, forekommer usandsynlige. Det forhold, at den mandlige ansøger har fremlagt en fødselsattest fra Kuwait, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af Landinfos rapport Kuwait: Bidun – dokumenter og formelle forhold af 18. marts 2013, at det er relativt enkelt at skaffe forfalskede dokumenter i Kuwait. For så vidt angår ansøgernes asylmotiv har ansøgerne på centrale punkter afgivet divergerende forklaringer. Den mandlige ansøger og hans bror har forklaret indbyrdes divergerende om omstændighederne, da den mandlige ansøger blev anholdt på bopælen. I asylsamtalen har den mandlige ansøger således forklaret, at han blev anholdt af 4-5 civilklædte politifolk, mens hans bror under sin asylsamtale forklarede, at den mandlige ansøger blev anholdt af 5 uniformerede og bevæbnede betjente. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han fik oplyst, hvorfor han var blevet anholdt. Under asylsamtalen har han forklaret, at han ikke fik at vide, hvorfor han var anholdt, før han kom til politistationen, hvor han blev afhørt. Under sin forklaring i Flygtningenævnet har han forklaret, at han fik det at vide i bilen på vej til politistationen. Den mandlige ansøger har også forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik, fra han blev løsladt, til han blev indkaldt til afhøring. Under asylsamtalen forklarede han, at omkring en måned efter løsladelsen blev hans bopæl opsøgt af en politimand, som fortalte den mandlige ansøgers svigerinde, at han skulle henvende sig på politistationen. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at der gik over 4 måneder, inden han blev indkaldt til afhøring. Disse divergenser svækker yderligere ansøgernes generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge forklaringerne om den mandlige ansøgers asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/14/ FAM
