Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn, angiveligt bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og sunnimuslimer. De har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet af myndighederne. Han har til støtte herfor oplyst, at han har deltaget i tre demonstrationer fra 2012 til 2015. Den første demonstration fandt sted i sommeren 2012, og ved denne demonstration blev ansøgerens bror, [A], anholdt og fængslet i halvanden måned. Den mandlige ansøger deltog efterfølgende i en demonstration i [måned i sommeren] 2014. I [måned/måned i sommeren] 2015 deltog den mandlige ansøger i den sidste demonstration. Han blev denne gang anholdt og fængslet i en måned. Som betingelse for sin løsladelse måtte han skrive under på, at han ville blive fængslet, såfremt han deltog i yderligere demonstrationer. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at de oplysninger, der er meddelt Udlændingestyrelsen af [B] og [C], og i henhold til hvilke disse personer er brødre til den kvindelige ansøgers mor, samt at ansøgerne skulle være fra Nassiriya i Irak, ikke kan tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet har alene fået forelagt disse skriftlige oplysninger. Det fremgår af sagens akter, at Udlændingestyrelsen tilsyneladende også har lagt vægt på andre oplysninger, herunder fra sociale medier. Disse oplysninger kan Flygtningenævnet ikke tage hensyn til, da de ikke er forelagt Flygtningenævnet. Efter en samlet vurdering, jf. det nedenfor anførte om bedømmelsen af ansøgernes asylmotiv, kan Flygtningenævnet omvendt ikke anse det for godtgjort, at ansøgerne er statsløse bidoonere fra Kuwait. Flygtningenævnet ser sig således ikke på det foreliggende grundlag i stand til at fastslå ansøgernes oprindelse. Vedrørende ansøgernes asylmotiv kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet bemærker, at den mandlige ansøger har forklaret, at han har deltaget i tre demonstrationer for bidooneres rettigheder. Han blev efter sine egne oplysninger løsladt efter at have været tilbageholdt i omkring en måned. Ikke desto mindre opsøgte myndigheder ham igen få dage senere. Ansøgeren frygter på det grundlag at blive arresteret og fængslet, såfremt han vender tilbage til Kuwait. Flygtningenævnet finder det ikke troværdigt, at ansøgeren skulle være blevet løsladt, hvorefter myndighederne kun få dage senere igen skulle have ønsket at arrestere ham. Ansøgeren har endvidere ved fremmødet i Flygtningenævnet ikke kunne forklare på overbevisende måde, hvorfor han skulle blive anset for at være blandt de hovedansvarlige for demonstrationen i 2015, blot fordi han havde skrevet under på en erklæring om, at han ikke fremover ville deltage i demonstrationer. Ved asylsamtalen den [dato i sommeren] 2016 forklarede ansøgeren (side 8/18), at han efter sin løsladelse opholdt sig hos Ahmad Jassim i to dage. Ansøgeren havde efterfølgende lejlighed til at gennemgå referatet og komme med korrektioner. Det fremgår af referatet side 18, at han havde en række bemærkninger, men oplysningen om længden af opholdet hos Ahmad Jassim blev ikke korrigeret. Ved gensamtale den [dato i foråret] 2017 forklarede ansøgeren (side 13/20), at han opholdt sig to til tre dage hos Ahmad Jassim. Også dette referat havde ansøgeren lejlighed til at gennemgå og også her kom han med nogle korrigerende bemærkninger, men oplysningen om længden af opholdet hos Ahmad Jassim blev ikke korrigeret. Den kvindelige ansøger forklarede ligeledes ved asylsamtale den [dato i sommeren] 2016 (side 6/14), at den mandlige ansøger opholdt sig hos sin ven i to dage, efter han var blevet løsladt. Den kvindelige ansøger havde heller ikke korrektioner hertil. Ved fremmødet i Flygtningenævnet dags dato forklarede begge ansøgere, at den mandlige ansøger havde opholdt sig hos sin ven i 28 dage. Flygtningenævnet finder, at det må lægges til grund, at det oprindelig er blevet forklaret, at opholdet varede to dage. Da der er tale om gentagne afhøringer med mulighed for efterfølgende korrektion, kan denne væsentlige divergens ikke skyldes sproglige misforståelser i forhold til tolkningen. Endelig bekræftede den mandlige ansøger ved fremmødet i Flygtningenævnet dags dato på udtrykkelig forespørgsel fra nævnet, den udtalelse, som han har afgivet til gensamtale den [dato i foråret] 2017 (11/20) om ”at hvis myndighederne ville give dem det, (undervisning) så var de aldrig udrejst.” De dokumenter og det videoklip, som blev forevist og gennemgået på nævnsmødet viser efter det oplyste alene, at nogle personer, der angiveligt er ansøgernes familiemedlemmer, skulle have en lejekontrakt på et lejemål i Kuwait og have været underkastet lægebehandling i Kuwait. Flygtningenævnet kan ikke på denne baggrund tillægge disse dokumenter selvstændig betydning ved sagens afgørelse. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort deres identitet eller asylmotiv, og ansøgerne har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/110/DH
