Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar, der har oplyst at være bidoonere (statsløs) fra Kuwait ”.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er angiveligt bidoonere (statsløse), etniske arabare og shia-muslimer af trosretning fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet af myndighederne, fordi han har uddelt CD’er om bidooneres manglende rettigheder. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Ansøgerne har endvidere henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2015 begyndte at sælge CD’er på forskellige markeder, eksempelvis Farwaniya markedet, fredags-markedet og Mubarakiya markedet. Når den mandlige ansøger solgte en CD, forærede han samtidig en CD vedrørende bidooneres forhold og manglende rettigheder. En dag i [sommeren] 2015 blev den mandlige ansøger anholdt af myndighederne, mens han stod og solgte CD’er. Den mandlige ansøger blev under sin måned lange tilbageholdelse udsat for fysiske overgreb. Da den mandlige ansøger blev løsladt [en måned senere i] 2015, skulle han underskrive nogle dokumenter, og fik oplyst, at det var forbudt at sælge de pågældende CD’er vedrørende bidoonere. Ansøgerne udrejste kort tid herefter. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres identitet eller asylmotiv. Flygtningenævnet har for så vidt angår identiteten lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret påfaldende upræcist, afglidende og overfladisk om sit nærområde. Han har således ikke kendskab til navn eller nummer på vejene for enden af vej [X], hvor han har boet hele sit liv, og han har til asylsamtalen fejlagtigt oplyst – og på forespørgsel bekræftet – at vejen [B] lå mellem blok fem og ni, ligesom han har oplyst, at det nærmeste hav lå ved Kuwaits tårne, Abraj al Kuwait, hvor han havde været to gange. Det bemærkes herved, at det fremgår af de foreliggende oplysninger, at det nærmeste hav i forhold til Sulaibiya ligger tæt på den mandlige ansøgers mors gravsted. På mødet i Flygtningenævnet har den mandlige ansøger endvidere ikke været i stand til – forevist et kort over området – at forklare, hvilket husnummer og på hvilken side af vejen hans svigerforældre boede til trods for, at de boede ganske tæt på ansøgeren. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at den kvindelige ansøger heller ikke har været i stand til at beskrive det område, hvor hun har boet hele sit liv, herunder angive nummer eller navn på de omkring liggende veje og nummeret på det hus, som hendes forældre bor i, ganske tæt på hende. Det forhold, at ansøgerne har fremlagt fødselsattester fra Kuwait, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af Landinfos rapport: ”Kuwait: Bidun - dokumenter og formelle forhold” af 18. marts 2013, at det er relativt enkelt at skaffe forfalskede dokumenter i Kuwait. Ligeledes kan det heller ikke føre til en anden vurdering, at ansøgerne har fremlagt kopi af pas og statsborgerbevis for den mandlige ansøgers søster i England. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at det ved sprogundersøgelsen er påvist, at ansøgernes sprog er i overensstemmelse med Gulf Arabic, og at det i øvrigt fremgår af undersøgelsen, at Gulf Arabic tales i Golf området, der blandt andet omfatter Kuwait, Saudi Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Nævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund, idet forklaringerne forekommer divergerende – herunder indbyrdes divergerende – på en række centrale punkter og dermed utroværdige. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han solgte CD’er i Mubarakiya og Farwaniya på gaden eller i et indkøbscenter, mens han til asylsamtalen forklarede, at han solgte CD’erne på et marked i Farwamiya, og ikke andre steder. Foreholdt denne divergens forklarede den mandlige ansøger, at han kun forsøgte at sælge CD’er i Mubarakiya i en uges tid. På mødet i Flygtningenævnet forklarede han, at han solgte Cd’erne i Abraj, Mubarakiya og Farwaniya. Ansøgerne har endvidere forklaret indbyrdes divergerende og afglidende om den tortur, som den mandlige ansøger angiveligt blev udsat for, og om, hvorvidt den kvindelige ansøger så skader på den mandlige ansøgers ryg, da han kom hjem efter løsladelsen. Den mandlige ansøger har således til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han led af smerter i højre knæ efter at have været udsat for tortur, mens den kvindelige ansøger til sin asylsamtale forklarede, at den mandlige ansøger ikke kunne gå så godt på venstre knæ. Den mandlige ansøger har endvidere til asylsamtalen forklaret, at den kvindelige ansøger så, at han var blevet tortureret på ryggen, mens den kvindelige ansøger til sin asylsamtale forklarede, at hun ikke husker, at han havde skader andre steder end på knæet. På mødet i Flygtningenævnet forklarede den mandlige ansøger, at han blev slået på højre knæ og havde gamle sår på ryggen, som han viste hende, mens den kvindelige ansøger forklarede, at den mandlige ansøger havde blå mærker på ryggen. Ansøgerne har endvidere forklaret forskelligt om, hvorvidt den mandlige ansøger var hjemme i tiden fra løsladelsen til udrejsen, og om, hvorvidt myndighederne opsøgte bopælen i samme tidsrum. Den mandlige ansøger forklarede således indledningsvis til asylsamtalen, at han opholdt sig i skjul hos sin onkel i alle dagene på nær én dag, hvor han var hjemme, og at myndighederne var på bopælen to gange i tiden fra løsladelsen til udrejsen. Den kvindelige ansøger forklarede til sin asylsamtale samme dag, at den mandlige ansøger opholdt sig hjemme og kun gik ud i meget kort tid ad gangen, og at myndighederne ikke var på bopælen i denne periode. Efter en pause, som ansøgerne holdt sammen, ændrede den mandlige ansøger forklaring og forklarede, at han kun var hos sin onkel enkelte gange, og – med nogen usikkerhed – at myndighederne var på bopælen én gang. På mødet i Flygtningenævnet forklarede ansøgerne samstemmende, at den mandlige ansøger var hjemme i hele perioden, men besøgte sin onkel. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forekommer utroværdigt, at den mandlige ansøger skulle være eftersøgt af myndighederne umiddelbart efter, at han angiveligt var blevet løsladt. Nævnet forkaster således i det hele ansøgernes asylmotiv som utroværdigt. For så vidt angår ansøgernes asylmotiv i relation til ulovlig udrejse bemærkes, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at myndighederne i Kuwait ikke straffer ulovlig udrejse på en måde, der indebærer tortur eller umenneskelig eller vanærerne behandling eller straf, ligesom en eventuel straf ikke er uproportionel. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de er bidoonere (statsløse) fra Kuwait, eller at de i øvrigt har sandsynliggjort deres asylmotiv. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2018/108/STRAA
