Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar] samt tre medfølgende børn. Indrejst i 2015. Sagen er sambehandlet med hjem/2018/104/JAH. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og shia muslimer. Ansøgerne har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at han vil blive fængslet eller udsat for grove og fysiske overgreb af myndighederne, fordi han har deltaget i en demonstration. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han [i begyndelsen af] 2014 deltog i en demonstration sammen med sin far og sin bror. Demonstrationen var til fordel for bidooneres rettigheder. Samme aften blev de opsøgt og anholdt af myndighederne på deres bopæl. Ansøgeren var tilbageholdt i tre dage, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Efter tre dage blev ansøgeren løsladt på betingelse af, at han ikke ville demonstrere igen. Efterfølgende blev ansøgeren og hans familie opsøgt på deres bopæl af myndighederne omkring otte gange. [I begyndelsen af] 2015 udrejste ansøgeren, ansøgerens ægtefælle og deres to mindreårige børn af Kuwait. Familien fik hjælp af familiens velgører, [A]. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at hendes ægtefælle vil forsvinde ligesom sin far, fordi ægtefællen er eftersøgt af myndighederne. Til støtte herfor har den kvindelige ansøger oplyst, at hun er født i Sulaibiya, Kuwait, hvor hun har boet hele sit liv. I [begyndelsen af] 2014 deltog ansøgerens ægtefælle i en demonstration sammen med sin bror og far. Demonstrationen var til fordel for bidooneres rettigheder. Samme aften blev ansøgerens ægtefælle og svigerfar anholdt på bopælen. Ansøgerens ægtefælle var tilbageholdt af myndighederne i tre dage, hvorefter han blev løsladt. Efterfølgende blev ansøgeren og hendes familie opsøgt af myndighederne på familiens bopæl op til flere gange. I begyndelsen af [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren, ansøgerens ægtefælle og deres børn af Kuwait. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgernes forklaringer lagt til grund, at ansøgerne ifølge det oplyste er analfabeter. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer, og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger, finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgernes forklaringer om deres identitet eller deres asylmotiv til grund. Ved vurderingen af ansøgernes identitet og generelle troværdighed har Flygtningenævnet tillagt det vægt, at ansøgerne – uden at give en overbevisende begrundelse herfor – ikke har villet give samtykke til sambehandling med deres familier, herunder den mandlige ansøgers bror [X], jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Endvidere har den mandlige ansøgers bror den 10. oktober 2015 oplyst til de græske myndigheder, at hans navn er [XY], og at han er irakisk statsborger. Derudover forekommer det usandsynligt, at det skulle bero på en tilfældighed, at ansøgernes respektive familier (mødre og søskende) uafhængigt af hinanden endte i Danmark. Endelig har flere andre asylansøgere, der til Udlændingestyrelsen ifølge det oplyste har forklaret, at de er i familie med ansøgerne, registreret sig som fortrinsvis irakiske statsborgere i andre europæiske lande, ligesom flere på Facebook har offentliggjort informationer, der knytter dem til Irak. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at særligt den kvindelige ansøger og flere medlemmer af den mandlige ansøgers familie har et meget begrænset kendskab til det område, hvor familien påstår at have boet. Blandt andet har den mandlige ansøgers mor til Udlændingestyrelsen ikke været i stand til korrekt at navngive Kuwaits hovedstad, regionen i hvilken hovedstaden ligger, eller den region hendes angivelige fødeby ligger. Derudover har familien forklaret divergerende om deres bopæl og dagligdag i Kuwait. Endvidere har ansøgerne og den mandlige ansøgers bror og svigerinde forklaret divergerende om, hvordan bopælens fire værelser, køkken og bad/toilet lå placeret i forhold til hinanden, ligesom de har forklaret divergerende om deres udlejer. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at familiens forklaringer på flere punkter fremstår koordinerede og tillærte, blandt andet ved at familien fremhæver de samme ting, når de bliver bedt om at komme med eksempler, og at familien fremkommer med de samme udetaljerede beskrivelser. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaring om deres identitet som konstrueret og utroværdig. Allerede af denne grund har ansøgerne ikke sandsynliggjort, at betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er opfyldt. Den foretagne sproganalyse, der konkluderer, at ansøgernes dialekt er i overensstemmelse med den dialekt, der tales i et område omkring Den Persiske Golf, kan ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at den mandlige ansøger har fremlagt en fødselsattest, kan ud fra en samlet vurdering ikke tillægges bevismæssig betydning. Nævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at adgangen til falske dokumenter i Kuwait er nem, og at det er relativt enkelt at få dokumenter forfalsket. Flygtningenævnet kan derudover ikke lægge ansøgernes forklaringer om den mandlige ansøgers konflikt til grund, idet ansøgerne og den mandlige ansøgers familie har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende, og fordi flere dele af deres forklaringer ikke forekommer sandsynlig. Blandt andet har de forklaret divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger og dennes far vendte hjem fra demonstrationen [i begyndelsen af] 2014, omstændighederne ved anholdelserne senere samme aften, tilbageholdelserne, løsladelsen af den mandlige ansøger og hans bror samt myndighedernes efterfølgende opsøgninger af familien. Derudover har ansøgerne forklaret indbyrdes divergerende om deres udrejse af Kuwait. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har givet en rimelig forklaring på divergenserne. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaringer om den mandlige ansøgers konflikt som konstrueret og utroværdig. Ved vurderingen af ansøgernes forklaring om deres identitet og asylmotiv har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at familiens forklaringer indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt, og Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2018/105/JAH
