Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvinde, angiveligt statsløs (bidoon) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, angiveligt statsløs (bidoon) og shiamuslim af trosretning fra [by], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold for statsløse (bidoonere). Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive fængslet, idet hun er udrejst illegalt af Kuwait. Ansøgerne har til støtte for asylmotivet henvist til, at hun er uregistreret statsløs (bidoon), og at man som statsløs (bidoon) ikke har nogen rettigheder i Kuwait. Ansøgeren har endvidere henvist til, at man som statsløs (bidoon) har begrænset adgang til uddannelse og sundhedsbehandling på offentlige sygehuse. Ansøgeren har endvidere til støtte for asylmotivet henvist til, at personer, der genindrejser i Kuwait efter at være udrejst illegalt, bliver udsat for fængsel og tortur. I Kuwait boede ansøgeren med sin mor og sin bror. Da ansøgeren var barn, flyttede hendes forældre fra hinanden. Ansøgeren har aldrig gået i skole, idet hun er statsløs (bidoon). Ansøgerens hverdag i Kuwait bestod i hjemmet, hvor hun lavede mad, tegnede og spillede PlayStation med sin lillebror. Da ansøgerens mor frygtede, at der skulle ske ansøgeren noget, kom hun sjældent udenfor hjemmet. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren illegalt med dele af sin familie af Kuwait, idet ansøgerens mor ønskede en bedre fremtid for sine børn. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring inddraget det forhold, at ansøgeren ifølge det oplyste er analfabet. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin identitet og dertil knyttede asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine generalia, herunder navn, fødselsdato og statsborgerskab. Ansøgeren har således overfor de tyske myndigheder oplyst, at hun er irakisk statsborger, at hun er født den [nærmere angiven dato] 1998, og at hendes navn er [A]. Endvidere har ansøgerens mor, [B], ligeledes til de tyske myndigheder oplyst, at hun er irakisk statsborger, at hun er født den [nærmere angiven dato] 1957, og at hendes navn er [C]. Ved sin indrejse i Danmark oplyste ansøgerens mor, at hendes navn var [D]. Dertil kommer, at flere at ansøgerens familiemedlemmer i Østrig og Tyskland også er registreret som statsborgere i andre lande, herunder ansøgerens bror, [E], der har søgt asyl i Østrig den [efteråret] 2010 og har oplyst at være irakisk statsborger, samt ansøgerens stedbror, [F], der er registreret som syrisk statsborger i Grækenland under navnet [G] med fødedatoen den [nærmere angiven dato] 1984. Ydermere har flere af ansøgerens familiemedlemmer, blandt andet på de sociale medier, opgivet informationer, der knytter dem til Irak, herunder byen Najaf. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt på, at ansøgeren og ansøgerens mor, [B], har forklaret divergerende om deres leveforhold i Kuwait, herunder forklaret divergerende om, hvorvidt der var bruser og iPad i husstanden. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren under nævnsmødet har fragået sin forklaring om, hvorvidt der var en iPad i husstanden med henvisning til tolkeproblemer. Flygtningenævnet bemærker hertil, at ansøgeren flere gange under samtalerne med Udlændingestyrelsen har omtalt iPad’en, og at forklaringen herom indgår i en nærmere sammenhæng. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller asylmotiv, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2017/5/MJM
