hjem20172

Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger, der angiveligt kommer fra Kasakhstan. Indrejst i 2008.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er angiver at være etnisk ingusjeter, sunni-muslim og født i Groznyj i Tjetjenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter de tjetjenske myndigheder, da hun i 2008 blev voldtaget af russiske og/eller tjetjenske politiofficerer i Groznyj, Tjetjenien, ligesom mosteren efterfølgende i Ingustjetien blev dræbt, idet hun ikke ville oplyse, hvor ansøgeren befandt sig. Ansøgeren har til støtte herfor op-lyst, at hun er født i Groznyj, Tjetjenien. I 1994 blev ansøgeren bragt til sin moster i Ingusjetijen, da det var usikkert for ansøgeren at bo i Groznyj. Ansøgerens forældre blev i Groznyj. Ansøgerens forældre blev dræbt i år 2000 under krigen i Tjetjenien. Da ansøgeren er registreret i Tjetjenien, var hun nødt til at vende tilbage til Tjetjenien for at få udstedt et pas. Den 28. juli 2008 tog ansøgeren derfor med sin moster til Groznyj i Tjetjenien. Den 29. juli 2008 tog ansøgeren alene afsted til en politistation for at få udstedt dokumenter. Da ansøgeren oplyste politiet om, hvem hun var, og at hendes mor var af russisk afstamning, begyndte politifolkene at tale nedsættende og ydmygende til ansøgeren. Ansøgeren blev bedt om at følge med ind på et kontor af en af betjentene. Ansøgeren blev stillet en række generelle spørgsmål af betjenten. På et tidspunkt gik betjenten hen og lukkede og låste døren til kontoret. Polititjenestemanden gjorde herefter seksuelle tilnærmelser til ansøgeren. Da ansøgeren ikke var samarbejdsvillig, blev politibetjenten voldelig og ville tvinge hende til seksuelt samkvem. Da ansøgeren gjorde modstand, ringede politibetjenten efter to andre betjente. Ansøgeren blev herefter voldtaget af de tre betjente på skift. Ansøgeren blev efterladt i lokalet på gulvet, da voldtægten var overstået. På et tidspunkt blev ansøgeren fundet af en rengøringsdame, som tog hende med tilbage til det hus, hvor ansøgeren og mosteren havde overnattet. Ansøgeren og mosteren tog tilbage til mosterens hus i Ingusjetijen. [En nat i sommerhalvåret i 2008] vågnede ansøgeren ved, at hun hørte skud i området. Ansøgeren kiggede ud af vinduet. Ansøgeren så tre personer. To af personerne stod ved ansøgerens moster, som var blevet skudt. Ansøgeren genkendte en af de tre personer. Det var en af betjentene fra politistationen i Groznyj. Ansøgeren gik i panik og flygtede ud af et vindue på den anden side af huset. Ansøgeren fik kontakt til nogle mænd i lokalområdet, som bragte hende ud til hendes onkel. Ansøgerens onkel hjalp ansøgeren med at flygte ud af landet.  Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sin identitet og nationalitet til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lægt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med ransagning på hendes bopæl den [i foråret] 2016 blev fundet besiddelse af et kasakhstansk pas udstedt [i sommeren 2014] lydende på navnet […], og at hun under sagens behandling i Flygtningenævnet pr. e-mail har sendt billeder af et russisk pas udstedt [i sommeren 2016] med [et andet navn]. Flygtningenævnet træffer derfor afgørelse om, at ansøgeren kan udsendes til hjemlandet. Om asylmo-tivet i relation til Rusland bemærkes, at der ikke er forelagt Flygtningenævnet nye oplysninger, som giver anledning til en anden vurdering end i Flygtningenævnets afgørelse af 26. november 2009 om afslag på asyl. Ansøgeren har ikke påberåbt sig at hun risikerer asylrelevant forfølgelse i Kasakhstan. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har konflikter af asylbegrundende karakter i hverken Rusland eller Kasakhstan. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. hjem/2017/2/MAD