Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger, angiveligt bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har forklaret, at han er etnisk araber og shia muslim af trosretning fra [by], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har dog deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder i 2012. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer at blive fængslet af myndighederne eller opsøgt af klanen til en dreng, som han har stukket ned med en kniv. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive fængslet som følge af sin deltagelse i en demonstration til fordel for bidooneres rettigheder i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han dagen inden sin udrejse af Kuwait var involveret i en episode på sin fars arbejde, hvor han stak en dreng i maven, efter at drengen havde slået ansøgerens far i hovedet, således at han tabte sin egal. Efter episoden løb ansøgeren mod sin bopæl, hvor han blev samlet op af [A] og kørt resten af vejen til bopælen. Derefter kørte de hjem til [A]. Her opholdt ansøgeren sig frem til sin udrejse dagen efter. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i 2012 deltog i en demonstration for bidooneres rettigheder i [by], hvorefter han blev anholdt og tilbageholdt i en måned. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet, nationalitet eller asylmotiv til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren er indrejst uden legitimationsdokumenter, og at han overfor de danske myndigheder har oplyst et andet navn, fødedato og nationalitet, end der fremgår af de oplysninger, som de danske myndigheder har modtaget fra de græske myndigheder om ansøgerens registrering dér. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren overfor Udlændingestyrelsen har henvist til en bestemt familie i Danmark, som han ønskede at bo i nærheden af, og at der er navnesammenfald mellem denne familie og det efternavn, ansøgeren er registreret med i Grækenland. Der er endvidere sammenfald med familiens nationalitet som værende irakere og den nationalitet som iraker, som ansøgeren er registreret med i Grækenland. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har givet nogen rimelig forklaring på divergenserne. Heroverfor kan Flygtningenævnet ikke lægge afgørende vægt på de dokumenter, som ansøgeren har afleveret til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet bemærker for så vidt angår asylmotivet, at ansøgeren har forklaret divergerende såvel mellem de forskellige samtaler i Udlændingestyrelsen som i forhold til forklaringen for Flygtningenævnet om selve knivstikepisoden, flugten fra stedet og udrejsen. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Da det på nuværende tidspunkt må anses som uafklaret, om ansøgeren har statsborgerskab i noget land, eller hvor han måtte have haft fast bopæl, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren kan sendes til hjemlandet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2017/15/MJM
