Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger, der havde oplyst, at han var fra Kuwait. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst at være bidoon (statsløs) og shia muslim fra […], Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at leve som statsløs bidoon uden rettigheder eller at blive sendt til Irak. Han frygter endvidere at blive slået ihjel af broren til den kvinde, som han havde et forhold til i Kuwait. Ansøgerens far døde kort tid efter ansøgerens fødsel, og ansøgeren boede efterfølgende i Irak sammen med sin mor fra 2006 til 2012, idet hans mor var irakisk statsborger. I 2013 vendte ansøgeren tilbage til Kuwait, efter at hans mor døde i 2012. Ansøgeren mødte i starten af 2015 en kvinde ved navn […], der besøgte den restaurant, hvor han arbejdede. De indledte et forhold, der imidlertid i [foråret] 2015 blev opdaget af [kvindens] bror […], der overhørte en telefonsamtale mellem ansøgeren og [kvinden]. Den efterfølgende dag opsøgte [kvindens bror] ansøgeren på restauranten, hvor han truede med at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren udrejste fra Kuwait i [efteråret] 2015. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Flygtningenævnet har for så vidt angår ansøgerens identitet lagt vægt på, at der på ansøgerens mobiltelefon var gemt et stort antal beskeder fra applikationerne WhatsApp, Facebook Messenger og Viber med udførlige instruktioner om, hvad en asylansøger, der søger om asyl som statsløs bidoon fra Kuwait, skal svare på spørgsmål om Kuwait, herunder hvordan en asylansøger kan lyde som en kuwaiter frem for en iraker, og hvordan en asylansøger skal svare på spørgsmål om sit asylmotiv. Hans forklaring, hvorefter han havde fået beskeder tilsendt fra sine venner, efter at de havde talt om det, og at ansøgeren ikke skulle bruge det til noget, men ikke fik det slettet, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring for nævnet fik udstedt den kuwaitiske fødselsattest dateret [vinteren] 2012 ved hjælp af bedstefarens ven i Kuwait, og dokumentet understøtter derfor ikke, at ansøgeren er statsløs bidoon fra Kuwait. Nævnet bemærker herudover, at ansøgeren sammen med sin mor, der var irakisk statsborger, har opholdt sig i en årrække i Irak, efter at faren døde, og at ansøgeren ifølge sin egen forklaring muligt kunne opnå irakisk statsborgerskab som følge af morens nationalitet. Flygtningenævnet har for så vidt angår asylmotivet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke i sit asylansøgningsskema har omtalt et forhold til en pige og en konflikt med pigens bror, og at der således er tale om en afgørende udbygning af ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2017/13/MAD
